Skab drømmehuset på stor grund i naturskønt område
Denne ejendom ved Bølling nær Egtved henvender sig til jer, der ønsker at skabe jeres drømmebolig i fredfyldte omgivelser med frisk luft og højt til himlen. Her er tale om en ældre rødstensvilla med et par tilhørende udhuse, som ligger på en stor, fantastisk grund. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at villaen trænger til en omfattende modernisering for at blive indflytningsklar – og alternativt kan I rive den ned og opføre et helt nyt hus, som er tilpasset til jeres personlige stil og behov.
Uanset, hvad I vælger, er I garanteret masser af plads omkring jer, for grunden tæller intet mindre end 8.285 kvadratmeter. Der er således et væld af forskellige muligheder – både hvad angår selve boligen og jeres fremtidige have. Udendørsprojekter såsom køkkenhave, bålplads og hønsegård kan selvsagt let blive til virkelighed, og det samme gælder potentielle ønsker om orangeri og solterrasser.
Grunden er beplantet med store buske og gamle træer, så udemiljøet er ganske ugeneret. Størstedelen af matriklen grænser i øvrigt op til åbne marker, og der er flot udsigt over det kuperede landskab.
Åløb, søer og frodige skovarealer kendetegner det naturskønne område, som skaber ideelle rammer for friluftslivet. Fra den idylliske adresse er der blot fire kilometer til Egtved, hvor I finder alt, hvad I har brug for i hverdagen. Det hyggelige lokalsamfund har gode indkøbsmuligheder samt skole og daginstitution, og der er tillige bibliotek og fine fritidsfaciliteter i form af både idrætshal og svømmehal. Skolebus til Egtved skole via Borlevvej. Som endnu et plus har I kort afstand til Koldings mange tilbud, eksempelvis tager køreturen til Kolding kun omkring 15 minutter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse