Velholdt og indflytningsklar rødstensvilla med skøn sydvendt terrasse
Velkommen til Kliplev Hovedgade 43 – en velholdt og indflytningsklar ejendom, hvor I kan flytte direkte ind og hurtigt føle jer hjemme. Her får I et klassisk og charmerende rødstenshus med 138 m² bolig, en praktisk garage og værksted på i alt 38 m² samt en dejlig sydvendt terrasse. Ejendommen fremstår pæn og velpasset og kommer samtidig med en pæn tilstandsrapport. For den rette køber er der desuden mulighed for hurtig overtagelse.
Ejendommen ligger godt placeret i Kliplev med kort afstand til hverdagens fornødenheder. Her er I tæt på indkøb, offentlig transport, børnehave, skole og fritidsaktiviteter, hvilket gør beliggenheden særdeles praktisk i en travl hverdag.
Samtidig er Kliplev attraktivt placeret for pendleren. På blot få minutters kørsel når I motorvejen, hvorfra der er nem og bekvem forbindelse mod både Aabenraa, Padborg, Flensborg og Sønderborg.
Indenfor bydes I velkommen i husets entré, hvorfra boligens forskellige afdelinger fordeler sig.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er den store og indbydende stue, hvor de store sydvendte vinduespartier sørger for et dejligt lysindfald. Her er god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement, og på de varme dage kan opholdslivet nemt flyttes udenfor via den direkte udgang til den skønne sydvendte terrasse.
I umiddelbar forbindelse med stuen finder I det praktiske køkken. Planløsningen giver samtidig en spændende mulighed for på sigt at integrere køkken og stue og skabe ét stort, moderne køkken-alrum, hvis dette ønskes. Der er allerede lavet en stor åbning i væggen mellem de 2 rum, hvilket betyder, at der nemt kan kommunikeres fra køkken til stue og omvendt. Dernæst giver åbningen lys til begge rum. Fra køkkenet er der desuden adgang til et af husets værelser.
Fra entréen og gangen er der adgang til boligens øvrige to værelser. Det første er indrettet som gennemgangsværelse og har faste skabe. Rummet vil være oplagt som eksempelvis kontor, multirum eller walk-in, og herfra fortsætter I videre til husets soveværelse.
Badeværelset er noget helt for sig selv og byder på rigtig god plads. Her får I både bruseniche, badekar og to håndvaske – en komfortabel indretning med plads til hele familien.
Også bryggerset imponerer med sin størrelse. Her er gode opbevaringsmuligheder, vask samt mulighed for tilslutning af vaskefaciliteter. Fra bryggerset er der direkte adgang til garagen, hvilket er en ekstra luksus i hverdagen – særligt når vejret viser sig fra sin mindre gode side. I forbindelse med bryggerset findes desuden et disponibelt rum, der eksempelvis kan indrettes som et praktisk spisekammer.
Her skal også fremhæves, at skabene i både køkkenet og bryggerset er helt nye, mens der også er nye laminatgulve i næsten hele huset.
Boligen opvarmes med elvarme herunder luft-til-luft varmepumpe som er placeret i bryggerset. Derudover finder I også en pillebrændeovn i husets stue som skaber varme og hygge til de milde vinter måneder.
Udendørs fortsætter de gode rammer. Den praktiske garage ligger i direkte forbindelse med huset, og i forlængelse heraf finder I et værksted/udhus. Der er intern gennemgang fra garagen til værkstedet, ligesom værkstedet har direkte udgang til haven.
Den sydvendte terrasse bliver et naturligt sted at nyde sommeren og solen, mens de gode udhusfaciliteter giver masser af muligheder til både hobby, opbevaring og gør-det-selv-projekter.
Kliplev Hovedgade 43 er kort sagt et rigtig godt bud på en velholdt og indflytningsklar bolig med god plads, praktiske faciliteter og en central beliggenhed – både i forhold til hverdagens behov og de større omkringliggende byer.
Her kan I flytte direkte ind og samtidig få en bolig med muligheder for at sætte jeres eget præg med tiden.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse