Er I på udkig efter en nedlagt landejendom, med stor gildesal og hyggelige rammer i husets opholdsrum?
Så er Bojskovskov 20 lige noget for Jer! Her får I en skøn ejendom idyllisk beliggende med udsigt til marker og skov. Ejendommen indeholder et væld af muligheder, hvor I både kan indrette Jer I et hyggeligt stuehus der tilmed kan byde på stor gildesal, stor lade, og ikke mindst en stor grund på hele 2.606 m2. Ejendommen rummer med andre ord et stort potentiale. Nuværende ejer har udarbejdet arkitekttegninger med henblik på at inddrage hele ejendommens 1. sal til beboelse. Disse tegninger kan fremsendes ved forespørgsel på 6300@estate.dk.
Bojskovskov 20 finder I via hyggelige og snoede veje. Området er kendt for et godt lokalmiljø blandt beboerne. Herfra er der kort afstand til Sønderborg motorvejen, samt Gråsten som byder på alt det nødvendige såsom indkøb af både daglig- og detailvarer, skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og meget mere.
Ejendommen er løbende moderniseret siden opførelse i 1926, og husets 131 boligkvadratmeter fordeler sig på følgende måde i dag:
I bydes velkommen i husets bryggers, hvorfra der via fordelingsgang er adgang til husets rum i stueplan. I stueplan finder I rummeligt landkøkken der ligger i åben forbindelse med husets stue. I det åbne alrum og stue er her både plads til stort spisebord samt sofa arrangement. Stuens mange vinduer mod syd/vest giver et dejligt lysindfald. Her kan passende etableres terrassedør, hvilket vil give direkte udgang til aftensolen i husets forhave.
I stueplan finder I også 2 værelser, samt husets badeværelse med badekar.
Via spindeltrappe som er placeret i alrummet kommer i på 1. sal indeholdende repos og stort soveværelse.
Fra bryggerset er der adgang til gildesal, fyrrum og stort værksted.
Ejendommen opvarmes med pillefyr Pellux 100 fra 2013. Herudover er der fra gårdspladsen indkørsel til ejendommens lade på 120 m2. Laden fremstår med fast bund og stor port. Her er altså både plads til de pladskrævende hobbyer, det liberale erhverv, knallert samleren eller noget helt fjerde.