Spændende ejendom med 294 etagemeter tæt på natur i Gl. Gjesing
Denne markante ejendom ligger næstsidst på en rolig, lukket villavej i det attraktive Gl. Gjesing. Her kan du se frem til 294 m2 i alt fordelt på stueplan, 1. sal og en kælder med flere bonusrum, ligesom du får en muret dobbeltcarport med integreret værksted. Det hele i gåafstand af skøn natur og byliv.
Fra huset, der ligger behageligt tilbagetrukket fra den fredelige vej, kan du således gå til Dyrehaven i Nørreskoven og Esbjerg Storcenter, mens også Vitaskolen, dagtilbud samt idrætsfaciliteterne ved EfB og Blue Water Arena ligger inden for overkommelig afstand. Springer du på cyklen, tager turen til nærmeste strand eller Esbjerg midtbys mange tilbud heller ikke lang tid.
Når du betragter hele herligheden udefra, fornemmer du straks ejendommens sjæl og charme med flere detaljer i murværket, herunder stikbuer over de hvide dannebrogsvinduer. Indvendig er boligen funktionel, men trænger til en kærlig hånd for at leve op til nutidens høje stil- og indretningskrav.
I sin nuværende udformning venter et stueplan med køkken-alrum i forbindelse med en stor, todelt stue. Dertil kommer et værelse/kontor, et badeværelse og husets entré samt bryggers med tørskoet adgang til carporten og værkstedet via en overdækket terrasse.
På 1. sal finder du yderligere tre værelser, et badeværelse og en stor stue med grønt kig til haven, mens kælderetagen byder på flere disponible rum og i alt 57 m2, der åbner for gode muligheder for opbevaring.
Størstedelen af den 1.607 m2 store grund er sydvendt og solrig med store træer og høje buske, der skærmer både hus og have godt af mod naboerne. Der er flere solterrasser, højbede og en stor indkørsel med masser af plads til både fire, fem og flere biler.
Søger du en rummelig bolig med en super placering og rig mulighed for at sætte eget præg, bør du slå til nu og bestille en fremvisning af Sejlstedlundvej 16!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse