Huset:
Villaen her er løbende vedligeholdt og moderniseret bl.a. med komplet nyt tag i 2007, nyere badeværelse fra 2012, delvis nyere vinduer og døre mv., og huset fremstår trods alderen i meget fin stand og stort set indflytningsklar.
Området:
Villaen er beliggende meget centralt i Lem tæt ved indkøb, offentlig transport mv. og der er kun få minutters gang til børnepasningsmuligheder, skole til 9. klassetrin, svømme- og idrætshal med bl.a. fitnesscenter, grønne områder og anlægget mv. Lem St. er kendt for at være landets største industriby i forhold til indbyggertal. Her er masser af gode arbejdspladser, og når man kører igennem den hyggelige bymidte ses flere specialbutikker, stationen og bl.a. en nyere Dag´li Brugsen. Læs evt. mere på www.6940.dk
Indretning:
Stort, funktionelt køkken med flisebelagt gulv i åben forbindelse med dejlig, rummelig og lys opholds- og spisestue. Via flot fransk dør er der adgang til endnu en stue med udgang til sydvestvendt, afskærmet terrasseareal ideel til hyggelige familiestunder under åben himmel. Fra en rummelig og lys fordelingsgang med vindueskarnap er der adgang til husets soveværelse samt 3 regulære værelser, alle med indbyggede skabe og nye gulvtæpper i 2 af dem samt trægulv i soveværelse og det sidste værelse. Desuden er der adgang til flot badeværelse fra 2012 med gulvvarme, stilrene sorte fliser på gulv samt i bruseniche samt pænt bademiljø med fast bord og skabe. Yderligere et fint gæstetoilet. Godt funktionelt bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Garage/værksted:
Til huset hører også en muret garage på hele 48 kvm., et udhus på 10 kvm og en stor, ugeneret og meget nem have med plads til at boltre sig.
Alt i alt en dejlig og velbeliggende villa i en attraktiv og velfungerende stationsby - skal opleves både ude- og indefra.