Roligt beliggende etplanshus i Lem med korte afstande til alt i byen
Huset:
På en fredelig og central villavej i Lem, søger dette regulære etplanshus nye beboere og oplevelser. Huset er velholdt og har gode sunde rødstensfacader, hvide vinduer og sort eternittag. Huset er beliggende på en stor hjørnegrund, med en dejlig lukket have omkring, og hvor der er plads til leg og udfoldelse -samtidig får I god udsigt til kvarteret.
Huset er opført i 1960 og løbende vedligeholdt siden. Atmosfæren er hyggelig, og der er bl.a. udskiftet køkken, badeværelse og gulve i indretningen. Udtrykket er tidssvarende, med elementer i hvid og med varmt tonede parketgulve i alle rum, undtagen badeværelse og bryggers, hvor der er klinkegulv. Boligarealet lyder på 79 m2 plus integreret udestue på 22 m2, der er isoleret og naturligt indgår i indretningen. Derudover er husets garage, også indbygget til boligen, og rummer yderligere 17 m2. Udenfor har huset et grundareal på 602 m2, og en stor græsplæne på havesiden, med orientering mod syd, hvor udestue og terrasse også er placeret.
Fra forsiden er indkørslen er flisebelagt, og har parkering frem til garagen, samt et redskabsskur og cykelskur ved siden af.
Området:
Store Kjærgaardsvej ligger centralt i byen, på en rolig og tryg villavej. Naturen og bygrænsen er tæt på, ligesom afstandene til både indkøb, skole, pasningstilbud mv. er kort og kan klares til fods. Indenfor få hundrede meter kan også byens Anlæg nydes, med rekreative områder, sø og stisystemer. Fra byen er der ydermere korte afstande til både Ringkøbing Fjord og Dejbjerg Plantage, med flere naturoplevelser for alle aldre i vente. Lem Stationsby har et godt sammenhold, og gode faciliteter. Bl.a. kan nævnes indkøb ”Min købmand”, bageri, folkeskole (0-9 klasse), SFO, børnehave, stor sportshal og station med flere daglige tog- og busafgange.
Indretning:
Planløsningen i huset passer god til den mindre familie eller som enten seniorbolig eller begynderhus. De 79 m2 byder på overdækket indgang gennem entre, og derfor til fordelergang med 2 værelser og husets badeværelse, Begge værelser har desuden faste skabe.
Forrest i huset åbner køkken/alrum, stue sig op, som samlingspunktet for familie og hverdag. Her er godt lysindfald fra en hel væg af vinduer mod den tilstødende udestue og den sydvendte have foran. Udestuens 22 m2 har ligeledes vinduer på alle sider, og henter masser af sol og varme ind, og er en dejlig oase for alle aldre..
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse