Meget velholdt, optimalt udnyttet og børnevenligt hus beliggende i børnevenligt kvarter
Huset:
Meget velholdt og indbydende bolig opført i klassiske røde mursten med murede gavle, teglstenstag med undertag og ovevejende hvide plastikvinduer, hvilket betyder, at der er minimum af udvendig vedligeholdelse. Huset er omgivet af dejlig 1.140 kvm stor, lukket, læfyldt og ugeneret grund. Huset rummer 141 veludnyttede boligkvadratmeter med en god planløsning, der passer perfekt til familieliv og hverdagens behov. Boligen byder bl.a. på et godt soveværelse + 2 gode værelser, hvor det tidligere har været opdelt i to, samt badeværelse og gæstetoilet. Udendørs venter en skøn, sydvendt terrasse, der indbyder til mange solrige timer, og som suppleres af en overdækket terrasse på 15 kvm – ideel til hyggelige stunder uanset vejret. Derudover får du en stor muret garage på 55 kvm med tilhørende værksted, som giver masser af plads til både bil, hobby og opbevaring. En attraktiv ejendom med gode rammer både inde og ude.
Huset opvarmes med fjernvarme og solcellerne på taget supplerer elforbruget med ca. 3000 kWh til elnettet i 2025.
Området:
Fra villaen er der et veludbygget stisystem med tunnel under vejen og meget kort afstand til skole, indkøb, børnehave samt sportsplads mv. Ligeledes er der tunnel og fodgængerovergang ned mod fjorden og Naturbydelen så børn mv. også kan færdes sikkert den vej. Ringkøbing er en meget hyggelig gl. købstadsby, som er kendetegnet ved det flotte Torv, gågaden og de smukke brostensbelagte gader, som snor sig ned til det maritime og charmerende havnemiljø med lystbådehavn samt promenader. Ringkøbing er en livlig og attraktiv by med alt inden for indkøb, skoler, børnepasning, fritidsaktiviteter, biograf, restaurationer m.v. Fra centrum er der ca. 10 km til Søndervig og Vesterhavet. Læs mere på visitringkoebing.dk.
Indretning:
Velindrettet bolig på Finlandsgade 5 med et stort og funktionelt køkken/alrum med hvidt inventar og flisegulv med gulvvarme. Køkkenet er i åben forbindelse med husets lyse opholdsstue. Spisestuen/alrummet byder på et skønt lysindfald fra stort, sydvendt vinduesparti og har direkte adgang til en dejlig terrasse og have. Boligen rummer tre soverum, hvor det tidligere har været opdelt i to, hvilket meget nemt kan gøres igen. Fra det ene er der udgang til en overdækket og delvist lukket terrasse mod syd og fra det andet til åben, vestvendt terrasse. Badeværelset fremstår meget lyst og pænt med flisegulv med varme, flisebelagt bruseniche samt flot, hvidt badeværelsesmiljø. Der er desuden et praktisk gæstetoilet ved entréen. Slutteligt er der et meget rummeligt bryggers med flisegulv, meget skabsplads, bord med vask, rå murstensvæg samt installation til vaskemaskine og tørretumbler.
Garage/værksted:
Stor garage med sammenhængende værksted på i alt 55 kvm. Desuden et integreret udhus på ca. 14 kvm.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse