På en stille blind vej med Liseborg Centret nærmest i baghaven finder vi denne velholdte og rummelige villa, der er opført i 1965 og til- og ombygget i 1975, ligesom der er tilbygget en skøn 24 kvm stor udestue, hvor I kan forlænge sommeren betragteligt.
Området er populært, og her bor man i gåafstand fra skole, pasnings- og indkøbsmuligheder samt idrætsfaciliteter, der ligger på den anden side af hækken. I kan således se frem til en nem hverdag, hvor der ikke er langt til noget, ligesom bybussen har stoppested tæt på. Vi skal her se en villa med en god indretning, der passer godt til familielivet.
Der er ikke foretaget de store udskiftninger, men villaen er vedligeholdt og den er i en god stand. De centrale samlingspunkter er det rummelige køkken og den store opholdsstue. Køkkenet er et ældre, men pænt og velholdt, hvor der er god plads til at samles om måltider i hverdagen, eller børnene kan sidde og lave lektier, mens der laves mad m.m. Ved siden af køkkenet er der i 1975 tilbygget et værelse, der har faste skabe. Fra køkkenet er der ligeledes indgang til et bryggers og videre til et toilet. I delvis åben forbindelse med køkkenet ligger den rummelige stue. Her er god plads til at indrette sig og det dejlige dagslys strømmer ind. Man kan videre ud i udestuen, hvor man fra det meget tidlige forår kan nyde solens varme. Fra stuen er der indgang til soveværelset og til en større entré, hvor der ligger et badeværelse med bruseniche samt to værelser.
Ude venter en dejlig lukket have, der både kan rumme afslapning samt leg på plænen. Haven prydes af mange stedsegrønne planter, der giver farve til vinterhaven, samt buske og blomster, der giver farve hen over forår og sommer. Til boligen hører et redskabsrum og et stort praktisk rum med vaskefaciliteter, skabe, og god plads - en slags walk-in viktualierum, som er yderst praktisk. Lad dig evt. inspirerer af vores forslag til planløsning og farvevalg på facaden og kom og se mulighederne for at skabe jeres eget hjem på en god og rolig beliggenhed