Fantastisk villa med imponerende wauw-faktor
Hvis I leder efter et hjem, hvor der er tænkt over både familieliv, funktionalitet og de detaljer, der får jer til at sige wauw, så skal I opleve Tapdrupvænget 2. Her får I en moderne villa fra 2016, som kombinerer en gennemtænkt planløsning med imponerende rum, masser af lys og en beliggenhed, hvor børnene trygt kan vokse op.
I bosætter jer i et roligt og attraktivt familiekvarter, hvor børnene kan lege på vejen, mens Møllehøjskolen og Tapdrup Børnehus med både vuggestue og børnehave ligger tæt på. Her er plads til det gode familieliv, og samtidig er der ikke langt til Viborg og alle byens tilbud.
Allerede ved ankomsten mærker I, at dette ikke er en helt almindelig villa. Den 59 m² store, isolerede dobbeltgarage med elport giver jer noget, der er svært at finde andre steder. Her er plads til to biler, men også rig mulighed for at indrette jeres eget værksted, træningsrum, hobbyunivers eller noget helt fjerde. Herfra har I også adgang til store depotrum som giver yderligere plads til opbevaring.
I kan komme direkte ind i boligen fra garagen eller via entréen. Dette fungerer også som det praktiske bryggers, hvor god skabsplads, håndvask og vaskesøjle gør hverdagen nem. I denne del af huset finder I også det oplagte børneafsnit med værelser og eget badeværelse. Et stort viktualierum giver ekstra opbevaringsplads og kan med fordel også indrettes som et lille vinrum.
De klassiske klinker og flotte akustiklofter leder jer videre ind i boligens store leverum, og her kommer wauw-faktoren for alvor til sin ret. Den imponerende loftshøjde giver rummet en helt særlig volumen, mens store vinduespartier fylder det med lys og luft. Det er et rum, der både kan rumme familieliv, gæster og de store sammenkomster.
Køkkenet ligger centralt placeret med en stor køkkenø som naturligt samlingspunkt. Herfra har I det fulde overblik over rummet, mens ovne i arbejdshøjde og et stort amerikanerkøleskab gør køkkenet både flot og funktionelt. Der er plads til mange omkring spisebordet, og den store stue ligger naturligt i forlængelse, så I får et samlet opholdsrum, hvor familien kan være sammen.
En let trappe fører jer op til husets ekstra plateau, hvor et åbent rum kan indrettes som hjemmekontor, kreativt frirum eller lige præcis det, familien mangler. Men pas på, det er nemt at blive hængende her. Udsigten over området er ganske enkelt en fornøjelse og giver en fantastisk dybde i landskabet.
Fra alrummet er der adgang til endnu et værelse, mens forældrene har deres egen afdeling fra stuen. Her venter et dejligt soveværelse og et walk-through, inden I kommer ind i det private badeværelse med dobbeltbrus.
Som endnu et stort aktiv til ejendommen så sikrer jordvarmen og solcellerne at I holder energiomkostningerne helt i bund, mens gulvvarme i boligen sørger for behagelige fødder året rundt. Ventilationsanlægget bidrager samtidig til et godt og behageligt indeklima.
Tapdrupvænget 2 er kort sagt et hjem til familien, der ikke vil gå på kompromis. Her får I plads, imponerende arkitektur og en garage, der næsten fortjener sin egen boligbeskrivelse – alt sammen i et trygt kvarter, hvor hverdagen er skabt til familieliv.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lasse Christensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse