Hvis du gerne vil komme hjem til et hjem som i arkitektur og materialer adskiller sig positivt fra mange andre villaer, skal du besøge Søbakken 1A. Udover en placering helt tæt på Nørresø får du også her glæde af den daglige langstrakte udsigt over marker med bl.a. græssende kreaturer. Villaen byder på hele 256 etagemeter og garage og carport på mere end 60 m2.
Villaen er tegnet af den lokale arkitekt, Jørgen Michelsen, og rettesnoren har været luft, lys, udsigt og funktionalitet i samspil med gedigne solide materialer, der skaber de smukkeste rammer i boligen, der i stueplan udgør 156 m2. Her kan vi fremhæve Unoform køkken, brede Douglas plankegulve, nye indvendige døre i valnød med Arne Jacobsen håndtag og lyse læderfelter. Udenfor er der tænkt i minimal vedligeholdelse med kobberinddækninger og kobbertagrender, terrasse i IPE kvalitetstræ, dobbeltmurede facader med smukke rosa håndstrøgne mursten fra Petersen Tegl og håndbyggede mahogni vinduer, hvilket kun er et udpluk af den lange materialeliste med de nøje udvalgte kvalitetsmaterialer.
Du bemærker hurtigt at en arkitekt har været inde over byggeriet. Han har skabt en rigtig god rumfornemmelse med den gode loftshøjde og store opholdsrum, ligesom niveauforskellen giver en spændende og fleksibel planløsning med gode indretningsmuligheder. Her er tænkt meget over lysindfald med aflange vinduer langs loftet og store vinduespartier, som lukker store mængder dagslys ind i boligen. I den nedsænkede stue kan du i timevis nyde udsigten over engen med sø og åbne vidder gennem de store vinduer mod terrassen der vender syd/vest.
Stueplan: Stilfuldt indgangsparti klædt i mørke eksklusive lodrette trælister med indbygget gaspejs og skifer på gulvet. Glasdør giver adgang til det store lækre køkken-alrum, hvor der er masser af plads til gæster. Herfra er der udgang til en hævet hårdttræsterrasse med udsigt over engen, som du kan overdække med markisen. Alrummet giver adgang til soveværelset som har alkove med en ekstra seng og hems til et barn som gerne vil sove med mor og far en gang imellem samt et lækkert wellness badeværelse. Stuen ligger i et forskudt plan nedenfor alrummet og rummer bl.a. brændeovn. Etagen har også et praktisk bryggers med direkte udgang til den store garage, hvor der er etableret en sauna i eksklusiv kvalitet. Her kan du blive gennemvarm efter en badetur i Nørresø få skridt fra din bolig. Du har også direkte adgang fra haven til saunaen.
Underetage: Villaen ligger på en let skrånende grund som bevirker at kælderen eller underetagen bliver et stort aktiv. Denne etage er i flot boligstandard og opdelt med et stort walk-in closet med 10 skabe, et badeværelse med bruseniche, 3 disponible rum og et stort multirum. Det er lige en etage for dine større børn eller en pladskrævende hobby som vil elske at have det for sig selv. Etagen er ikke godkendt til bolig, men indbyder til det.
Ude venter en flot anlagt overkommelig have med masser af blomster og buske, der giver farve hen over årstiderne og frugttræer man kan plukke af. I bedene ligger der siveslanger og under terrassen er der et stort redskabsrum med opbevaringsplads.En ejendom til jer som søger en bolig tæt på skoler, indkøb, centrum, natur og motionsmuligheder og som gerne vil have et hjem som altid er en fornøjelse at komme hjem til og leve i. Vi glæder os til at vise boligen frem og fylde endnu flere informationer på jer.