Klassisk muret villa - Indflytningsklar
Dejligt beliggende 1-plans rødstensvilla på en stor dobbeltgrund på i alt 1.896 m2. Huset har en dejlig vestvendt have, som er flot anlagt med en god græsplæne, fin bevoksning og flotte træer samt et fint lille havehus. Med den fredelige beliggenhed på en tilbagetrukket villavej, Kromarksvej, er man i gåafstand til alt i Byrm skole, indkøb, biograf med videre, men samtidig i ro og fred på den dejlige dobbeltgrund, som giver rigtig meget plads og luft til huset, så man får mange af Læsøs herligheder forærende, selvom man ligger centralt i Byrum.
Huset er en flot rødstensvilla på 166 m2 opført i 1968 og med vinkel tilbygning fra 1977. Huset er tilsluttet fjernvarme og er delvist selvforsynende med solcelleanlæg, hvilket giver huset et flot energimærke C. Huset indeholder dejligt bryggers med vask, forældreafdeling med soveværelse, eget badeværelse samt kontor/gennemgangs værelse. Huset har endvidere en dejlig udestue som forlænger sommeren. Via fordelingsgangen kommer man til et badeværelse med badekar, 2 værelser og et flot køkken med gulvvarme og gode hårde hvidevarer. Stue med flot trægulv, ny brændeovn og udgang til stor vest vendt terrasse stenterrasse med flot udkig til grunden, som er fint afskærmet. Huset har endvidere fået lagt nyt asbestfrit tag, tagrender, nedløbsrør, nyt loft i udestue, nyt gulv i stue mv. i 2025. Der er endvidere indlagt fibernet og der er mulighed for at indbo delvist kan medfølge. Husets solcelleanlæg giver en godt tilskud til det årlige elforbrug.
Til huset hører en god garage / værksted med automatisk port og med stor brolagt indkørsel, samt 2 gode udhuse og en overdækning til brænde. I haven findes et lille fint lysthus, som bruges flittigt om sommeren. Kromarksvej 7 sælges med nabogrunden Køllesvinget 1, som ligger i naturlig forlængelse af haven, og idag bruges som ekstra herlighed til huset.
En skøn villa med masser af plads til familien eller med god plads til gæster.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.
Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer på 9665 8080.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter-Christian Pedersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse