Flot 1 ½ plans villa som er løbende renoveret, beliggende lige ved havnen i Vesterø, som er oplagt til både helårs- og fritidshus. Fra køkkenvinduet kan I nyde udsigten til Ndr. Rønner og fra huset er der en meget fin havudsigt. Huset ligger i gåafstand til såvel havn, butikker som badestrand, med især nordstranden og de flotte lyngarealer lige uden for døren. Huset egner sig til både helårs- og sommerbolig og Dancenter har udarbejdet et udlejningsestimat, hvor ejer vil kunne forvente 73.000 kr. årligt i lejeindtægt. I haven findes et nyere udhus, carport samt hyggeligt overdækket lysthus.
Huset er udstyret med et fint pillefyr og et solcelleanlæg monteret i den nordlige del af haven. Der er en dejlig stor og afskærmet dobbeltgrund til huset på hele 1.189m2. For enden af carporten er der lavet en fin overdækket terrasse, hvorfra man kan nyde solnedgangen eller grillaftener i godt selskab. Haven rummer ligeledes mange hyggelige kroge til afslapning.
Selve huset er opført i 1935, men renoveret i 2001 med tilbygning i baghuset. Huset indeholder éntre, køkkenalrum med gulvvarme og herfra udgang til dejlig terrasse og til haven. Stort soveværelse, badeværelse med brus, værelse og gennemgang til bryggers og værksted. 1. salen indeholder et badeværelse med karbad og bruseniche, stue med fantastisk havudsigt og et værelse. Her er endvidere flere disponible m2 ovenpå sidebygningen som man evt. kan udnytte.
Alt i alt et lækkert hus med en skøn placering tæt på det hele i skønne Vesterø Havn med det maritime miljø, butikker, restauranter og god badestrand.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.
Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse