Lys og indbydende ferielejlighed med panoramaudsigt til fjorden
Lejligheden:
Skøn og lys ferielejlighed beliggende i naturskønne Skodbjerge med en fantastisk udsigt over Ringkøbing Fjord, hvor solopgangen kan nydes direkte fra både bolig og terrasse. Lejligheden er en del af en mindre ejerforening med 5 enheder i det tidligere Hotel Skodbjerge. Med kun ca. 800 meter til Vesterhavet er der kort afstand til brede sandstrande, klitter og smuk vestjysk natur. Boligen er velindrettet med et lyst leverum- opholdsstue med store vinduespartier og flot fjordudsigt i åben forbindelse med et funktionelt køkken. Badeværelset har gulvvarme, og som ekstra komfort er her plads til at en vaskemaskine er installeret. Der er sovepladser til op til 4 personer fordelt på to soveværelser med henholdsvis dobbeltseng og 3/4 seng. Udendørs findes to terrasser, hvoraf den ene er lukket – ideel til både afslapning og privatliv. Til lejligheden hører egen parkeringsplads samt adgang til fællesarealer. Bygningen er lige renoveret i forhold til nyt tag og udhæng. Samtidig er terrasserne opdateret med afskærmning, og stålkasser med beplantninger på begge sider af bygningen, der dog ikke kan ses på billederne af lejligheden.
Området:
Skodbjerge-området er et fantastisk skønt og meget kuperet naturområde, som er beliggende ca. 12 km syd for Hvide Sande. Hvide Sande byder på en aktiv og spændende fiskerihavn, lystbådehavn, mange butikker, svømmehal. Endvidere er der ca. 13 km til det store aktivitetscenter SeaWest, hvor der er vandland, bowling, hoppe-loppeland, minigolf, wellness- og fitnesscenter. Fra området er der cykelstiforbindelse til både Nymindegab, Hvide Sande og Søndervig.
Indretning:
Lejligheden har egen parkeringsplads med adgang til en hyggelig vestvendt terrasse, hvor eftermiddagssolen kan nydes. Herfra træder du ind i entréen, som giver adgang til et funktionelt badeværelse med gulvvarme, bruseniche og vaskemaskine, og til den anden side et af boligens værelser. For enden af gangen træder man ind i boligens naturlige samlingspunkt, det åbne opholdsrum med stue, køkken og alrum i ét. Store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og en fantastisk udsigt over Ringkøbing Fjord. Køkkenet er veludstyret og ligger i åben forbindelse med spiseplads og stue. Fra opholdsrummet er der udgang til det andet værelse, og samtidig udgang til en stor østvendt terrasse med en betagende udsigt over fjorden – perfekt til morgenkaffe og rolige stunder i smukke omgivelser.
Udlejning:
Lejligheden lejes ud gennem Novasol Feriehusudlejning: Lejeindtægt for 2025 udgjorde ca. kr. 64.121 + forbrugsafgifter på ca. kr. 14.284. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 72.651 eller ca. kr. 6.054 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v. I 2026 er lejligheden pr. d. 7/7 forhåndsbooket for kr. 49.138. + forbrugsudgifter
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse