1. kl. luksushus på 172 kvm beliggende på ugeneret natur- og klitgrund - inkl. komplet nyt stråtag til kr. 450.000
Huset:
1. klasses liebhaverhus, som er beliggende på en meget flot og sjældent udbudt 4.520 kvm stor kuperet natur- og klitgrund, som er total ugeneret og læfyldt for enden af en stikvej. Her er tale om et meget solidt bygget, optimalt indrettet og spændende luksusfritidshus på 172 kvm med bl.a. spa, sauna, 2 badeværelser samt 5 store værelser + 28 kvm todelt muret og isoleret "anneks"/udhusbygning i samme stil som huset. Huset er opført i den gamle, charmerende og klassiske klitgårdsstil i blødstrøgne mursten med stråtag og hvide sprossede plastikvinduer, hvilket medfører, at huset kun kræver minimum af udvendig vedligeholdelse. Der er masser af "luft og albuerum" omkring huset, som også har store læfyldte og total ugenerede terrassearealer.
SKAL SIMPELTHEN OPLEVES!
Indretning:
Huset byder velkommen i en lys og rummelig entré, hvorfra du har adgang til badeværelse samt til 2 af husets i alt 5 soveværelser - hvoraf 4 har dobbeltseng, mens det sidste i dag fungerer som "kontor" med en sovesofa. Derudover er der adgang til husets lyse og åbne køkken/spisestue, der ligger i åben forbindelse med den rummelige stue. Køkkenet, som er meget funktionelt og indrettet med lyst inventar, har et skønt lysindfald på samme måde som stuerne. Spisestuen er lys og rummelig med udgang til stor sydvendt total ugeneret og læfyldt terrasse samt til depot-/vaskerum. I spisestuen er der installeret varmepumpe og der er gulvvarme. Opholdsstuen er ligeledes lys, rummelig og hyggelig med ny Morsø brændeovn fra 2022. Fra stuen er der udgang til delvist overdækket og total ugeneret og læfyldt terrasse mod syd. Fra stuen er der adgang til husets resterende 3 værelser - 2 soveværelser og et kontor - samt til stort, lyst og pænt badeværelse med hvidt badeværelsesmiljø, spa, sauna og god bruseniche. Der er i 2022 blevet lagt meget flotte flisegulve med egetræs-look i hele huset med undtagelse af badeværelser og vaske-/depotrummet. Desuden er der 38 kvm isoleret og todelt udhus/"anneks". Den ene afdeling på 24 kvm er indrettet som "aktivitetsrum" med bl.a. pool-bord, diverse andre spil og det andet er indrettet til depotrum.
Udlejning:
Lejeindtægt for 2022 udgjorde ca. kr. 151.000 + forbrugsafgifter + egne ejerspærringer.
Der foreligger udlejningsbudget fra Feriepartner for 2024 med en forventet lejeindtægt på ca. kr. 199.000.000 + forbrugsafgifter.
Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 167.700 eller ca. kr. 13.900 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.
PS. I prisen er der indeholdt et komplet nyt stråtag til en samlet pris på ca.kr. 450.000. Hvis en køber ønsker at overtage huset uden nyt stråtag, kan der gives et afslag på kr. 450.000 .
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Alfred Berg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse