Huset: Der er her virkelig tale om et meget velholdt, hyggeligt og rummeligt hus, som både ind- og udvendigt fremstår i en forholdsvis høj moderniseringsgrad. Huset har et samlet boligareal på 122 kvm inkl. fritliggende hyggelig anneksbygning på 16 kvm med to sovepladser og flot badeværelse + ca. 14 kvm "sommerstue". Huset har løbende siden 2003 gennemgået en TOTAL indvendig modernisering, og der er bl.a. lagt nyt tagpap med listedækning i 2015. Huset, som er forholdsvis højt beliggende, er beliggende som 4. sidste hus inden fredningslinjen og med kun få minutters gang til Søndervig centrum. Rundt om huset mod syd, vest, og øst er der lagt ca. 100 kvm træterrasse
Området: Søndervig er kendt som en populær ferie- og badeby, som byder på mange aktiviteter for hele familien; bl.a. kan nævnes restauranter og et væld af butikker, 18 hullers helårsgolfbane samt det nye Lalandia Badeland. Byen samt området oser af liv og charme hele året rundt. Der er ca.10 km til den hyggelige købstadsby Ringkøbing og ca. 12 km til havne- og fiskeribyen Hvide Sande. Læs mere på www.sondervig.dk.
Indretning: Meget hyggelig, lys og rummelig opholds-/spisestue med loft til kip, brændeovn og adgang til stor anvendelig hems med fire sovepladser. Lyst, pænt og meget funktionelt køkken med hvidt inventar og udgang til vestvendt delvist overdækket træterrassse med lille skur. Lyst og præsentabelt badeværelse med flisegulv m/varme, flisevægge, hvidt badeværelsesmiljø og spa. To gode og rummelige soveværelser. Mindre værelse. Entre og fordelingsgang. Virkelig dejlig "sommerstue" på 14 kvm med udgang til meget store syd-, vest- og østvendte træterrasser på i alt ca. 100 kvm. Desuden er der fritliggende hyggelig anneksbygning med et boligareal på 16 kvm - indeholdende: Stue, soveværelse med to senge og flot badeværelse med bruser.
Der er flotte, meget slidstærke Pergola laminattrægulve overalt med undtagelse de to badeværelser.
Udlejning: Huset er ikke tilmeldt udlejningsbureau, men der er forligger udlejningsbudget for 2022 med forventet lejeindtægt på ca. kr. 150.000 + forbrugsafgifter. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 122.000 eller ca. kr. 10.600 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.