Direkte adgang til stranden – hyggeligt poolhus på Holmsland Klit
Huset:
Velkommen til dette velbeliggende poolsommerhus på Holmsland Klit – med direkte adgang til Vesterhavets brede, hvide sandstrand. Her får I en unik mulighed for at nyde det bedste af den danske vestkyst, omgivet af klitlandskab, hav og fjord.Sommerhuset er opført på en stor, kuperet og vedligeholdesfri naturgrund, med en stor, sydvendt og ugeneret terrasse, der indbyder til afslapning hele dagen. Den gennemtænkte planløsning gør huset velegnet både til privat brug og som udlejningssommerhus. Beliggenheden er noget helt særligt – få skridt fra Vesterhavet og kort køreafstand til Hvide Sande, hvad enten det er i bil, eller på cykel. Her er der mulighed for både aktiv ferie og afslappende stunder i naturskønne omgivelser.
Området:
Huset ligger rigtig godt placeret i de yderste klitrækker på en lyngklædt naturgrund helt tæt på det skønne Vesterhav i det populære og attraktive Årgab. Området er kendt for den unikke placering på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, med kun 3 km. til den spændende turist- og fiskeriby Hvide Sande, som bl.a. byder på en aktiv og spændende fiskerihavn, lystbådehavn, mange butikker, svømmehal. Ydermere er der kun 16 km til Søndervig og helårsgolfbane og Lalandia Aqua Dome. Den hyggelige cykelsti Vestkyst-stien snor sig desuden igennem området helt fra Nymindegab i syd til Hvide Sande og videre til Søndervig i nord.
Indretning:
Man bydes velkommen i det lyse og indbydende køkken-alrum, som udgør hjertet i huset. Her er rustikke lofter til kip, hvilket skaber en rummelig atmosfære. Det hvide køkken fremstår funktionelt og veludstyret og ligger i åben forbindelse med stuen, hvor der er god plads til både spisebord og sofagruppe. Herfra er der frit udsyn til den indendørs swimmingpool – en skøn detalje, der giver huset et ekstra pift af luksus. Fra pool afdelingen er der direkte udgang til den sydvendte terrasse samt adgang til begge badeværelser og tre af husets fire soveværelser. Begge badeværelser er holdt i klassisk stil med klinkegulv og fliser på væggene. Huset rummer i alt fire soveværelser: To af værelserne er indrettet med dobbeltsenge, ét værelse har to enkeltsenge, og det fjerde er med en etageseng. I rummene uden klinkegulv er der tæpper, som bidrager til en varm og hyggelig stemning. Planløsningen er både praktisk og familievenlig og giver god mulighed for privatliv såvel som samvær. Et hus der egner sig til såvel udlejning, samt eget brug.
Udlejning:
Huset lejes ud gennem Novasol Feriehusudlejning: Lejeindtægt for 2024 udgjorde ca. kr. 211.158. + forbrugsafgifter på ca. kr. 56.197. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 222.586. eller ca. kr. 18.548. pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v. I 2025 er udlejningen indtil videre på kr. 184.696.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse