LANDEJENDOM MED RIDEBANE OG STOR HESTESTALD
I bosætter jer måske på Lillevej, men der er intet småt over denne skønne ejendom. Over 6 hektar jord, en dejlig stor hestestald og en rummelig bolig udfolder sig i de skønneste omgivelser, hvor fred, ro og den evige himmel bliver blandt jeres nærmeste naboer.
Her er der plads til store armbevægelser og store drømme – og drømmer I specifikt om heste, heste og heste, er I havnet det helt rigtige sted. Stalden er i pæn stand og forsyner jer først med hele otte hestebokse, mens værkstedet og de to store disp. rum giver god plads til alt lige fra udstyr til pels- og hovpleje. Dertil kommer bryggerset, som I også finder herude. Udenfor udfolder den store grund sig med ridebane og fold, så hestene kan græsse løs, når de ikke trænes.
Og det kan godt være, at de firbenede, blide sjæle ikke sætter særligt pris på de idylliske omgivelser, de befinder sig i – men det kommer I helt sikkert til. Landskabet strækker sig frodigt og åbent i alle retninger, mens stemningen er kravlet helt op til hoveddøren og hænger i såvel sprossevinduer og kviste som i stokroserne, der kravler op ad den hvide facade. Her er naturligvis også have, med blomstrende buske, søde æbler, solrige terrasser og god plads til leg mellem de gamle træer.
Udsigten til landskabet kan nydes fra inde bag vinduerne, der fordeler sig jævnt over husets gode plads. Her er pænt, lyst og velholdt, mens også fine moderniseringer skinner igennem: Se eksempelvis badeværelset, der kan prale af væghængt toilet og et stort, grebsfrit vaskemøbel. Det finder I ovenpå sammen med tre gode værelser, mens stueplan råder over et skønt køkken-alrum, en dejlig stor og lys stue samt et disp. rum.
I er havnet uden for Buerup, lige i smørhullet mellem Jyderup, Svebølle og Ruds-Vedby. Alle tre byer forsyner jer med pasningstilbud, indkøb og togstation, ligesom de også fordeler sportsfaciliteter, spisesteder og forretninger. Skole op til 7. klasse findes lige ved siden af i Buerup.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse