Familievenlig villa med plads til fremtiden
På en lukket vej i et af Herlevs eftertragtede villakvarterer finder I denne rummelige etplansvilla på hele 122 kvm. Her får I god plads til familielivet allerede nu og spændende muligheder for fremtiden med en uudnyttet førstesal, der kan bringes i spil efter behov. Alt sammen i trygge og børnevenlige omgivelser tæt på byliv, skole, fritidsaktiviteter og offentlig transport.
Indenfor byder boligen på en klassisk og funktionel planløsning. Entréen fungerer som hjemmets naturlige fordelingspunkt og giver adgang til fire værelser, et badeværelse og en stor stue med god plads til både spisebord og bløde sofagrupper. I forlængelse af stuen ligger køkkenet, som har egen bagindgang – en praktisk detalje i en travl hverdag. Boligen er klar til at danne rammen om familielivet fra dag ét, men giver samtidig mulighed for at sætte jeres eget præg efter ønsker og behov. Det gælder ikke mindst den store førstesal, som i dag står uudnyttet og rummer et oplagt potentiale for ekstra værelser, hjemmekontor eller præcis dét, som fremtiden kalder på.
Udendørs fortsætter de gode muligheder. Villaen ligger fredeligt tilbagetrukket på den lukkede vej, hvor børn trygt kan lege og cykle. Den overdækkede terrasse bliver hurtigt et yndet opholdssted i sommerhalvåret, hvor morgenkaffen kan nydes i ro og mag, og middage kan forlænges under aftensolen. Hertil kommer en solid, dobbeltmuret garage samt et praktisk opbevaringsareal ovenpå.
Beliggenheden gør hverdagen bemærkelsesværdigt nem. Indkøb, daginstitution og skole ligger i kort gåafstand fra hoveddøren, mens svømmehal, idrætshal og andre fritidstilbud findes lige i nærområdet. Herlev Bymidte ligger blot halvanden km væk med butikker, caféer og byliv, og fra Herlev Station, som nås efter cirka to km, er der nem forbindelse til København med S-tog. Samtidig byder byen på både HF og gymnasium, hvilket gør det muligt at blive boende i de samme trygge omgivelser igennem flere livskapitler.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Sepstrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse