Indflytningsklar etplansvilla i Ballerup – fire værelser og to badeværelser
Der er meget godt at sige om denne etplansvilla i Ballerup, men det er især den imponerende udnyttelse af de 124 m2, som først springer i øjnene. Hele fire gode værelser og to pæne badeværelser er villaen nemlig udstyret med, og dertil kommer et udfoldet opholdsområde med køkken og stue i et åbent rumforløb. For børnefamilien er rammerne gode, og med tanke på de flotte opdateringer af inventaret fremstår villaen ligeledes lige til at flytte ind i.
Sommerbuen består af flere lukkede vænger, og nummer 11 ligger attraktivt og uforstyrret for enden af ét af dem. Kvarteret bindes sammen af et godt stisystem, som I finder lige ved indkørslen, og dermed kan børnene hurtigt finde den nærliggende legeplads på egen hånd. Lokalt ligger Børnehuset Birkegården, og I skal heller ikke se langt efter indkøbsmulighederne og Hedegårdsskolen.
Man har bevaret villaens klassiske fremtoning, og de gule murstensfacader komplementeres af grønmalet træværk med røde detaljer. Ikke mindst er udtrykket veloplagt, og både carporten, udestuen og plankeværket i haven er malet i samme grangrønne nuance for en god sammenhæng.
At villaen er fra 1970, er derfor ingen overraskelse, men de flotte opdateringer indenfor giver dog huset en yngre profil. Særligt er køkkenet stilsikkert moderniseret med elementer i to nuancer, og omvendt har man heldigvis holdt fast i det mønstrede parketgulv i opholdsafdelingen. Bemærk, at det er muligt at udvide opholdsafdelingen ved at inddrage et værelse, hvis ikke I har brug for fire af slagsen, men med tanke på, at I også har en skøn udestue til rådighed, er det næppe sandsynligt, at I kommer til at savne pladsen. Desuden får I et godt bryggers, der fremstår lige så flot som den øvrige bolig.
Den sydvestvendte baghave er fuldkommen privat, og selvom haven er nem at passe, er den ikke kedelig af dén grund. Ved siden af udestuen får I en stor fliseterrasse, som kan overdækkes ved at folde markisen ud.
Velkommen til.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Matias Egelund
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse