Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukPå hjørnet af Englandsvej og den lukkede Skalbjergvej udbyder vi nu denne villalejlighed, der er perfekt til jer, som søger en lys og rummelig bolig med dejlig have til. Boligen tæller 102 kvadratmeter fordelt på blandt andet to stuer og to værelser med mulighed for at etablere et værelse mere. Masser af albuerum er der også ude i den private have, der er velegnet til leg og afslapning i solen fra syd.
Haven er omkranset af hegn og hæk og vender ud mod den fredsommelige Skalbjergvej, hvor børnene kan smutte ud og lege. Indgangen til lejligheden sker fra netop Skalbjergvej, der er præget af et godt naboskab.
Grundejerforeningen er aktiv og har for især børnene en masse arrangementer, der afholdes på Skalbjergvej. Det er hyggelige sammenkomster, og dertil er adressen i Tårnby super praktisk i hverdagen. Inden for en radius af 500 meter ligger børnehus, skole, gymnasium og idrætsanlæg. Lige så kort er der til indkøbsmuligheder på Tårnby Torv og til Tårnby Station, hvorfra toget kører til Københavns Hovedbanegård på 10 minutter. Oplagte valg, når byen kalder, er også metroen fra Bella Center Station og cyklen, der kan gøre turen til City på 20 minutter.
Ejendommen er opført i 1946 og rummer to selvstændige boliger med status som ejerlejligheder. Denne lejlighed breder sig over stueplanet med tilhørende direkte udgang til de grønne glæder i haven.
Stueetagen er præget af let forskudte plan med de to værelser placeret i en afdeling lidt for sig selv. Her er også et gangareal med et par trin op til køkken og de to stuer. Planløsningen fuldendes i den let løftede afdeling af et stort badeværelse og et depotrum til opbevaring.
Den gode rumdeling opstod i perioden omkring 2015, hvor køkkenet blev flyttet til den aktuelle placering. Det nye køkken har tæt kontakt til de to stuer, der er i åben sammenhæng. Tilsammen holder stuerne en god størrelse med mulighed for at inddrage nogle kvadratmeter og etablere et ekstra værelse.
Til villalejligheden hører et privat rum i kælderen. Underetagen byder på to rum mere, som de to lejligheder i ejendommen deles om. Det ene er til opbevaring, mens det andet er et fælles vaskerum.
Har I spørgsmål til villalejligheden eller lyst til at opleve den med egne øje? Så kontakt Estate i dag – vi er klar med information og også gerne en fremvisning.
Udskrivningsprocent (%) | 23,10 |
Kirkeskat (%) | 0,61 |
Grundskyldspromille (‰) | 24,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.434 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.746 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.434 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.746 |
Antal folkeskoler (Antal) | 8 |
Antal normalklasser (Antal) | 213 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 580 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 21,8 |
Aleksander Korsholm
Estate Amager Aps - Kongelundsvej
Salgschef