Charmerende og renoveret ejendom med stor grund
På Værslev Bygade 2 i Værslev, 4400 Kalundborg får du ikke blot et hus, men et hjem med plads til både hverdag og fremtidsdrømme. Ejendommen er beliggende i rolige, landlige omgivelser, hvor tempoet er lavere, og hvor der er god luft omkring dig – både ude og inde.
Huset er renoveret med fokus på komfort og kvalitet og fremstår lyst og indbydende. Der er gulvvarme i stort set hele boligen, hvilket giver en behagelig varme og en moderne boligkomfort, man hurtigt vænner sig til.
I stueplan finder du et værelse/kontor, en hyggelig stue samt køkken og spisestue, hvor der er god plads til at samles om både hverdagsmåltider og gæster.
På førstesalen mødes du af et lyst gangareal med god loftshøjde, som giver en dejlig rumfornemmelse. Her er desuden to gode og regulære værelser, der nemt kan indrettes efter behov – hvad enten det er soveværelse, børneværelse eller hjemmekontor.
Badeværelset er udført i lækre materialer og indrettet med stort bruseområde, der giver en luksuriøs og funktionel ramme om dagligdagen.
Udenfor venter en stor grund med en flot gårdsplads, der giver et indbydende ankomstareal til huset. Her findes en mindre garage, og grunden giver rigtig gode muligheder for at opføre en større garage, værksted eller noget helt tredje, hvis behovet opstår. Den store have er anlagt med græsplæne og et hyggeligt bål sted– perfekt til både afslapning og udeliv.
Her får du en ejendom, der kombinerer moderne opdateringer inde med plads, ro og muligheder ude. Et hjem, der passer perfekt til dig, som ønsker fredelige omgivelser uden at være langt fra Kalundborgs byliv.
En ejendom, der skal opleves – kontakt os for en fremvisning på Værslev Bygade 2.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Sofia Damgaard Jensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse