Herskabelig patriciervilla med historie, sjæl og smukke detaljer!
Herskabelig patriciervilla med historie, sjæl og smukke detaljer!
Midt i Nykøbing Falster, på Rosenvænget 26, finder du en imponerende patriciervilla fra 1923, opført af dommerfuldmægtig Richard Jessen. En ejendom med arkitektonisk pondus og en særlig atmosfære, hvor klassiske detaljer og moderne komfort går hånd i hånd.
Villaen rummer 210 m2 bolig fordelt på to etager samt en stor og anvendelig kælder, så det samlede etageareal udgør hele 330 m2. Huset fremstår pudset med rødt tegltag, fine sprossede vinduer og en smukt udsmykket indgang, der tydeligt afspejler 1920’ernes byggestil. Indvendigt fortsætter den herskabelige stemning med sildebensparket og plankegulve, højt til loftet, stuk og rosetter samt et flot og gennemgående lysindfald.
I stueetagen finder du tre smukke og sammenhængende stuer, som giver både rummelighed og fleksibilitet i indretningen – hvad enten der ønskes opholdsstue, spisestue, bibliotek eller kontor.
Fra stuerne er der direkte udgang til en stor og elegant træterrasse anlagt i flere niveauer. Terrassen skaber en naturlig overgang mellem inde og ude og hænger harmonisk sammen med den private have med græsplæne. Her er der god plads til grillaftener, afslapning, leg og samvær i rolige omgivelser.
Fordelt på husets etager findes seks værelser, to badeværelser og et toilet, hvilket giver optimale rammer for den store familie. Planløsningen åbner også mulighed for teenageafdeling, hjemmekontor eller separate opholdsrum. Kælderen byder på fire disponible rum, to bryggersrum samt et ekstra køkken, hvilket giver ekstra fleksibilitet og anvendelsesmuligheder.
Ejendommen ligger på 728 m2 grund med tilhørende garage og en central placering i byen med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner, station og byens café- og kulturliv. Nykøbing Falster er områdets naturlige centrum med gode transportforbindelser og et aktivt handels- og foreningsliv.
En sjældent udbudt og karakterfuld ejendom med plads, historie og en attraktiv beliggenhed – kontakt os for en fremvisning!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Kruse
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse