Mulighedsrig etplansvilla i Korups trygge rammer
På Tyrsbjergvej 110 udbyder Estate Tarup & Næsby nu en klassisk 70’er-villa i ét plan med muligheder og potentiale. I lander boligjagten for enden af en lukket vej i Korup, hvor I kan sætte jeres eget præg på 146 kvadratmeter med bl.a. tre værelser samt et køkken og en vinkelstue, der kan forvandles til ét stort leverum.
Korup er et attraktivt sted at slå sig ned. Det er en tryg og familievenlig bydel, hvor man er omgivet af alt til hverdagen, mens der samtidig er cykelafstand til Odense C. Fra jeres nye adresse kan I gå eller cykle rundt til bl.a. skolen, hallen, flere daginstitutioner, de mange fritidsaktiviteter, bageren og det gode udvalg af indkøbsmuligheder.
Hjemme på adressen møder I en traditionel gulstensvilla fra 1971. Huset ligger som det sidste på vejen, og den 771 kvadratmeter store grund støder op til et grønt stykke med høje træer. I forbindelse med huset finder I desuden en garage med tilstødende disp. rum til eksempelvis hobbylivet. Her får I også et multirum med mange fine indretningsmuligheder.
En god planløsning fordeler pladsen. Husets ene ende byder på et bryggers, et badeværelse og tre værelser, mens modsatte ende er dedikeret til køkkenet og vinkelstuen. Her kan I overveje, om I eksempelvis vil åbne op til det moderne leverum. Fra stuen er der også fri passage til sommerdage i den sydvendte have, som I kan indrette med alt fra en lækker træterrasse til små hyggekroge rundt om i de grønne omgivelser.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Rasmus Fabricius
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse