Roligt beliggende i skønne Alnor finder I denne yderst rummelige murermestervilla med et hav af muligheder. Ejendommen er i dag indrettet med 2 lejligheder med hver deres indgang. Her kan den ene lejlighed benyttes af ejer, mens den anden udlejes. Som 2 families ejendom egner villaen sig også helt perfekt hvor hver generation kan bo side om side, men stadigvæk med eget køkken, bad og indgang. Sidst men ikke mindst kan de 2 lejligheder sammen bygges hvor I derved vil få en samlet bolig med hele 284 boligkvadratmeter. Fra 1. sal skal der bl.a. fremhæves den smukke udsigt til Flensborg fjord. Mulighedernes ejendom er beliggende i den populære bydel Alnor i Gråsten. Det betyder også, at der fra ejendommen blot er 2 minutters gang til Alnor strandpark.
Ejendommens lejligheder er i dag opdelt i henholdsvis stueplan og 1. sal.
Stueplan rummer 144 boligkvadratmeter indeholdende 2 stuer, 2 værelser, køkken, badeværelse, gæstetoilet, samt entre og gang.
1. sal rummer 140 boligkvadratmeter indeholdende 2 stuer, 3 værelser, pænt køkken, badeværelse og gang. Fra 1. sal er der en smuk udsigt til Flensborg fjord.
På 2. sal er der indrettet med 2 disponible rum som bl.a. kan anvendes til opbevaring eller lignende.
Til huset hører der muret garage, udhus og overdækket terrasse.
Hele herligheden ligger på to matrikler der udgør én samlet ejendom. I får her en sydvendt grund på 1.277 kvadratmeter.
Ikke langt fra adressen finder I Gråsten skovene med hele 700 ha skov der er udpeget som national seværdighed og Natura 2000 område. Med et velanlagt stisystem er her mange afvekslende ruter både for vandreren, løberen eller cyklisten. Indenfor kort afstand finder I både børnehave og skole som går helt til 9. klasse. Hernæst er samtlige idrætsforeninger og fritidsaktiviteter indenfor gå eller cykel afstand. I Gråsten finder I herudover et pænt udvalg af indkøbsmuligheder, apotek, sundhedshus, byggemarked og meget mere. Tillige er der kort afstand til Gråsten slot, slotssøen, slotshaven, Gråsten havn og attraktiv badestrand for både store og små ved Alnor strandpark. Fra Gråsten station er der jævnlige afgange med både bus og tog.
Desuden er der fra Gråsten kort afstand til de større handelsbyer Aabenraa og Sønderborg. Flensborg samt den dansk/tyske grænse er også blot 25 minutters kørsel fra adressen.