Ønsker I en skøn etplansvilla roligt beliggende tæt på den dansk/tyske grænse?
På Bakkesvinget finder I denne fine villa med alt det nødvendige. Bakkesvinget er en del af et roligt kvarter uden gennemkørende trafik. Her kan børnene trygt rende på tværs af gaden til leg og spil med vennerne. Dernæst er der ikke langt til det naturskønne område omkring Møllesøen med et velanlagt stisystem.
Ejendommen rummer 125 boligkvadratmeter som fordeler sig således:
Entre kombineret med fordelingsgang hvor der herfra er adgang til husets 2 værelser og soveværelse. I det ene af værelserne samt soveværelset er her indbyggede skabe. Flot moderniseret køkken med god plads til både madlavning og opbevaring. Stor vinkelstue med plads til både spisebord og sofa arrangement. Fra stuen er der udgang til skøn overdækket terrasse hvor de sene sommer aftener kan nydes. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Sidst men ikke mindst finder I også praktisk bryggers med plads til tilslutning af vaskefaciliteter.
Til huset hører en letpasselig have med tilhørende stor indkørsel. På grunden finder i også garage samt flere udhus bygninger. Her er derfor både plads til bilen, opbevaring eller et værksted.
Ejendommen er godt og roligt beliggende i Kruså med kort afstand til både skole, børnehave, indkøb og Grænsehallerne. Der er blot 5 minutters cykel tur til Lyreskovskolen og børnehaven. I og ved Grænsehallerne er der mulighed for at dyrke et væld af diverse fritidsaktiviteter. Fra Kruså er der også gode bus forbindelser i retning af både Aabenraa, Sønderborg og Flensborg med mange jævnlige afgange. Sidst men ikke mindst er den grænse nære beliggende attraktiv for pendlere.
Ejendommen opvarmes i dag med et gasfyr fra 2008. Der er planlagt etablering af fjernvarme til området. Dette forventes at komme ulitmo 2024/ i løbet af 2025.