Velholdt rødstensvilla på lukket vænge
For enden af lukket vænge, finder I denne velholdte rødstensvilla fra 1968 med saddeltag belagt med sorte tegltagsten fra 2004 og med 400 mm isolering på loftet. Ejendommen kan nemt energiforbedres med nye vinduer. Villaen er tegnet af sælger og fremstår med den originale charme med blandt andet originalt køkken, badeværelse, åben pejs og flotte grå skifterplader i vinduesbænkene. Villaen har en god planløsning og værelserne har en fin rummelig størrelse taget huset årgang i betragtning.
I bydes fra indkørslen velkommen i en overdækket indgang til stor lys entré i åben forbindelse med fordelingsgang til 3 værelser, soveværelse og badeværelse. I midten af fordelingsgangen er der en lystunnel, der sikrer dagslys i gangen, når alle dørene ind til værelserne er lukket. I to af værelserne er der indbyggede skabe samt et fint stavparketgulv i ask. I soveværelset er der indbyggede skabe, samme stavparketgulv som i de to værelser samt udgang til terrrasse, som af store flotte hortensiaer er afskærmet fra indkørslen, så I her ugeneret kan nyde kaffen i morgensolen. Der er gulvvarme i badeværelset og her har I både karbad med bruser, bidet og bruseniche.
I modsat ende af huset finder I et stort bryggers med adgang til toilet. Fra bryggerset er der direkte indgang fra carporten. I bryggerset er der mulighed for tilslutning af vaskefaciliteter samt god plads til at indsætte skabe til opbevaring. Fra bryggerset er der adgang til originalt køkken, hvor lågerne er malet hvide. Her har I en spisekrog men også skydedør ind til spisestue med flot stavparketgulv i ask og store vinduer ud mod haven. Fra spisestuen har I en terrassedør til hyggelig terrasse, hvor I kan nyde eftermiddagssolen. Fra spisestuen er der gennem skydedør adgang til stor stue med hyggelig åben pejs.
Villaen er beliggende på en stor grund på hele 1.347 m2, hvor der er god balance i forhold til opholdsarealer, bede og græsplæne. I forbindelse med carporten har I en stor hyggelig overdækket terrasse med læmur med indbygget pejs, hvor I kan nyde aftensolen. Derudover er der carport og garage, som sælger bruger som udhus. I garagen/udhus er der en lem i gulvet til en mindre kælder.
Ejendommen er trukket tilbage fra vejen og har fælles indkørsel med Nørretoft 5.
Der er ikke langt til motorvejstilkørsel samt de større byer Sønderborg og Aabenraa. Dertil ligger ejendommen tæt ved skole, SFO, daginstitution, sports- og fritidsaktiviter samt indkøbsmuligheder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse