Med en god beliggenhed i Nybøl, sælges denne rummelige gulstensvilla. Fra ejendommen er der gå afstand til indkøb i den lokale brugs, bager, grillbar, frisør og meget mere. Ligeledes er der også gå afstand til Nybøl Skole, samt fritidsaktiviteter. Nybøl er en aktiv landsby, med kun 10 min. kørsel til Gråsten eller Sønderborg by.
Savner du en bolig med mange billige kvadratmeter, som giver dig mulighed for at skabe et godt hjem for hele familien eller måske til udlejning. Huset kan hurtigt ændres til et tofamilieshus, hvilket giver mulighed for bolig til 2 familier. Evt kan der dannes enhed til liberalt erhverv i form af klinik/kontor eller lignende. Dette kan lade sig gøre da huset er delt med 2 indgange. Køber skal dog søge tilladelse ved kommunen til ændring til dette.
Huset indeholder entre med trappe til kælder. Gang med indbygget skab. Badeværelse med badekar, klinkegulv, skabsarrangement, samt tilslutning til vaskemaskine. Stor vinkelstue med udgang til terrassen. Køkken i åben forbindelse med bagindgang. Gennemgangsværelse til husets anden afdeling, som også kan have funktion som børne/ungdomsafdeling eller lignende. Den separate afdeling indeholder egen indgang, værelse med indbygget skabsvæg, mindre køkken, badeværelse med bruseniche, samt lys stue med udgang til terrassen.
Kælderen indeholder 87 m2 godkendt beboelse der rummer 3 værelser, toilet og fyrrum/bagudgang.
Til huset hører: Dobbeltcarport. Grusbelagt forhave med flisebelagt stier til indgang. Dejlig og fredelig have, med nedgang til en lille bæk. I haven er der buske, drivhus, samt trappe op til den dejlige og delvist overdækket terrasse.