Huset:
På Hykkelbjergvej 13 får du en ordinær og velindrettet rødstensvilla oprindelige fra 1963. Huset er beliggende på en 741 m2 nem og overkommelig grund med græsarealer og en yderst hyggelig og ugeneret gårdhave mod syd/øst.
Området:
Villaen er beliggende meget centralt i Lem tæt ved indkøb, offentlig transport mv. og der er via gode stiforbindelser kun få minutters gang til skole, idrætsanlæg, grønne områder og anlægget samt indkøb mv. Læs mere om Lem på www.6940.dk.
Indretning:
Du bydes her velkommen i lys og meget rummelig entré, hvor du har adgang til lyst og funktionelt køkken med spiseplads, rummelig L-formet spisestue/stue med godt lysindfald fra de mange vinduespartier. Herfra er der udgang til mindre flisebelagt vestvendt terrasse i haven. Fra entréen har du ydermere adgang til badeværelse med flisegulv samt to af husets i alt tre værelser - begge med indbygget skab. Til sidst har ud fra entré adgang til stort bryggers med plads til opbevaring og installation til vaskemaskine. Bryggerset giver adgang til husets tredje værelse, samt stort disponibelt rum og teknikrum. Fra bryggers har du direkte udgang til dejlig og ugeneret syd/østvendt gårdhave.
Huset er omgivet af en nem og hyggelig græsbelagt have med bed foran huset.