Fuldstændig indflytningsklar kvalitetsvilla i attraktivt kvarter - 250 m² med integreret dobbeltgarage
Huset:
Her får du en særdeles velindrettet, indflytningsklar og attraktiv kvalitetsvilla på hele 250 m² under tag, heraf 56 m² muret og integreret dobbeltgarage.
Boligen fremstår i særdeles flot og opdateret stand med et næsten nybygget udtryk, hvor kvalitet, komfort og funktionalitet går op i en højere enhed.
Villaen er opført med fokus på den gode hverdag og byder blandt andet på gulvvarme i hele huset, IHC-netværk i alle rum samt IHC-styring af belysningen. På taget er der installeret et 6 kW solcelleanlæg, som bidrager positivt til det årlige energiforbrug og understøtter boligens energivenlige profil. Dertil kommer den imponerende dobbeltgarage med god plads til biler, hobbyaktiviteter, værksted eller ekstra opbevaring.
Ejendommen ligger på en attraktiv adresse i et roligt villakvarter tæt ved indkøb, skole, daginstitutioner og gode stisystemer - en bolig der skal opleves.
Området:
Fynsgade 13 er beliggende i et attraktivt og familievenligt område i Ringkøbing med kort afstand til hverdagens nødvendigheder. Her er nem adgang til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøb via områdets veludbyggede stisystemer.
Ringkøbing er kendt som en af Danmarks hyggeligste købstæder med det charmerende torv, gågaden og de brostensbelagte gader, som fører ned til det stemningsfulde havnemiljø ved Ringkøbing Fjord. Byen byder på et rigt handels- og kulturliv med butikker, restauranter, biograf og fritidsaktiviteter, mens Vesterhavet og Søndervig ligger blot ca. 10 kilometers kørsel fra boligen.
Indretning:
Boligen byder velkommen via en rummelig entré og bryggers i åben forbindelse med adgang både udefra og fra den integrerede garage. Bryggerset er praktisk indrettet med vaskearrangement samt plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Husets naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken/alrum med loft til kip, køkkenø og god plads til spisebord. De store vinduespartier og terrassedøre skaber et fantastisk lysindfald og giver direkte adgang til de skønne terrassemiljøer omkring huset.
Fra alrummet er der adgang til den hyggelige stue og lyse stue, som rumme plads til mange hyggelige stunder. Forældreafdelingen er placeret separat og består af soveværelse, walk-in closet samt et rummeligt badeværelse med både bruseniche og spabad.
I den modsatte ende af boligen findes en velfungerende børneafdeling med tre gode værelser, badeværelse samt viktualierum. Derudover rummer huset et ekstra værelse eller kontor med direkte adgang fra køkken/alrummet, hvilket giver stor fleksibilitet til familiens behov.
Samlet set en yderst velholdt, indflytningsklar og gennemtænkt villa med masser af plads, flotte kvalitetsløsninger, eget havevandingsanlæg og en attraktiv beliggenhed i Ringkøbing.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Brian Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse