Huset:
Denne familievilla i gule teglsten og med eternittag, ligger rigtig godt og der er virkelig nogle gode muligheder for at få forandret det til en fed villa med fx børne - og forældreafdling - evt. med 2 badeværelser og samtidig have et rummeligt køkken-/alrum og stue som vender mod sydvest. Se de alternative plantegninger, hvor vi har forsøgt at vise dig nogle ideer til nogle andre planløsninger.
Området:
Ringkøbing er en meget hyggelig gl. købstadsby, som er kendetegnet ved det flotte Torv, gågaden og de smukke brostensbelagte gader, som snor sig ned til det maritime og charmerende havnemiljø med lystbådehavn samt promenader. Ringkøbing er en livlig og attraktiv by med alt inden for indkøb, skoler, børnepasning, fritidsaktiviteter, biograf, restaurationer m.v. Fra centrum er der ca. 10 km til Søndervig og Vesterhavet. Læs mere på visitringkoebing.dk.
Indretning:
På Markledet 52 bydes du velkommen i mindre entré, hvorfra der er adgang til fordeilngsgang med indbygget skab, hvor du blandt andet har adgang til rummeligt køkken med plads til spisebord. Herfra har du adgang til bryggers, hvor husets anden entrédør findes fra husets carport, så du altid kan gå tørskoet ind i huset. Fra køkkenet har du ydermere adgang til husets store og lyse stue, hvorfra der er udgang til både syd- og vestvendt terrasse. TIlbage i fordelingsgangen hvor du også har adgang til gæstetoilet, samt videre til værelsesafdelingen, hvor du får 3 gode og rummelige værelser., hvoraf to af disse er med indbyggede skabe. Her findes husets store badeværelse også, hvor der bl.a. er klinker på gulv og vægge samt badekar.
Til huset hører 21 m2 carport med tilhørende skur på ca. 7 m2.
Grund:
Dejlig nem have lagt ud i græs terrasser mv. og forholdsvis lukket.
Alt i alt en fin villa, hvor du virkelig har mulighed for at sætte dit helt eget præg og bygge det op, ligesom du ønsker - skal opleves.