Energivenlig familievilla med udsigt, stort køkken alrum og 10/10 beliggenhed i Hornsyld
På Engparken 8 får I en velindrettet og løbende moderniseret villa på 130 m², hvor især de store opholdsrum, den flotte udsigt og den centrale beliggenhed i Hornsyld gør boligen interessant for familien. Grunden er hele 1.101 m², og hertil kommer en god garage på 25 m².
Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum og stuen. Alrummet var tidligere lukket, men blev åbnet op i 2017, så der i dag er skabt et langt mere socialt og sammenhængende opholdsmiljø. Køkkenet har god arbejdsplads og ligger centralt i boligen, mens den store stue giver masser af plads til både sofaafdeling og familie-sammenkomster.
Ved køkkenet findes et viktualierum, som tidligere har været toilet. Rør og kloak er fortsat ført frem, så der er mulighed for at genetablere et ekstra toilet, hvis den kommende familie ønsker det. Bryggerset er nyrenoveret i 2025, badeværelset er fra 2021 og boligen har desuden fået ny eltavle.
Her er tre rigtig gode værelser, hvoraf det ene har en hyggelig hems. Planløsningen fungerer derfor allerede godt til børnefamilien, men der er samtidig mulighed for at udvide huset. Der foreligger tegninger til en mulig tilbygning med forældreafdeling og eget badeværelse, som kan udleveres ved interesse.
Komforten er også på plads med træ/alu-vinduer fra 2009 samt luft-til-luft-anlæg i stuen med både varme- og kølefunktion. Huset opvarmes med fjernvarme og har solcelleanlæg, hvilket er med til at give boligen det flotte energimærke B.
Udenfor får I flere gode opholdsmuligheder. Den store terrasse vender mod syd og vest og giver optimale rammer for eftermiddags- og aftensolen, mens fliseterrassen på østsiden er oplagt til morgenkaffen. Fra ejendommen er der samtidig en virkelig flot udsigt ud over hustagene og de grønne omgivelser.
Beliggenheden midt i Hornsyld gør hverdagen nem. Her er sikre og gode ruter til skole og institutioner, velfungerende indkøbsmuligheder og et stærkt lokalt fællesskab. Byen byder desuden på både svømmehal og stor idrætshal, hvilket gør området særligt attraktivt for familier, der ønsker et aktivt nærmiljø med det meste tæt på.
Engparken 8 er kort sagt en bolig med plads, energiøkonomiske kvaliteter og en planløsning, der både fungerer i dag og giver mulighed for at vokse med familien.
- Ladestander
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kasper Lundsgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse