Bo med Digterparken som genbo
I det populære kvarter mellem Digterparken og Katedralskolen åbner der sig nu en mulighed for at bosætte sig i denne skønne murermestervilla. Med denne placering har du ikke langt til alt det som kernen af Viborg tilbyder. Med udsigt til en af byens smukkest parker og en rask travetur på 10 min til centrum, er vi her på en beliggenhed som er meget attraktiv.
Huset er opført et par år efter krigens afslutning af en lokal håndværker til sig selv, hvilket i sig selv må være et kvalitetsstempel. Huset har kun haft én yderligere ejer, nemlig dem som nu sælger. I deres ejertid har de løbende vedligeholdt og forbedret ejendommen i takt med behovene opstod.
Det har resulteret i en tilbygning af køkkenalrum i 1996, samt renovering af kælderen som i dag har gulvvarme. Taget er skiftet i 2006 og efterisoleret og ja listen er længere, men vil blot sige at I overtager her et hus i rigtig god stand, hvilket rapporterne også underbygger.
Du møder først hall´en med den svungne trappe til 1. salen, hvor du finder to store værelser - et mod parken og et mod haven. Tilbage i hall´en er et badeværelse med ægte terrazzogulv og hvide fliser på væggene - et rigtig retro badeværelse.
Opholdstuen strækker sig i hele husets længde og har delvis massive parketgulve. Grundet en ombygning er der skabt et værelse i forbindelse med stuen. Nu til tilbygningen, hvor der er skabt et fantastisk rum med loft til kip, som er indrettet til køkkenalrum. Her er udgang til hele to terrasser og naturligvis haven som er ugeneret fra flere sider.
Kælderen har god loftshøjde og som nævnt gulvvarme, som også forplanter sig op gennem etagerne og skaber et lunt hus, men som også bevirker at denne etage er meget anvendelig. Med den separate indgang vil dine større børn elske at indrette sig i de to fine rum i boligstandard (ikke godkendt). Lækkert badeværelse med hævet badekar og holdt i stilsikker hvid.
Udenfor får du en dejlig have med områder som er vilde med vilje og dermed favoritsted for bl.a. sommerfugle. Skur med overdækning til haveredskaber medfølger ligeledes.
Vi forestiller os at den oplagte målgruppe er jer som ønske om at komme tættere på byen. I bor måske i et nyere kvarter rundt om Viborg og begyndt at bruge midtbyen mere end I har gjort og børnene er så store at de videre fra folkeskolen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse