Hyggeligt og moderniseret feriehus beliggende i det eftertragtede Bjerregaard
Huset:
Velkommen til Humlegårdsvej 10 – et stemningsfuldt feriehus i hjertet af Bjerregård, hvor hygge, komfort og moderne detaljer går op i en højere enhed. Her får du et nyrenoveret (2024) sortmalet træhus med skøn atmosfære og en beliggenhed, der gør ferielivet nemt – kun 850 meter fra Vesterhavets brusende bølger og 500 meter fra indkøb. Indenfor mødes du af en lys og indbydende indretning med smukke parketgulve, troldtektlofter med elegante LED-spots og ovenlysvinduer, der lukker masser af naturligt lys ind. Huset rummer 3 hyggelige soveværelser med plads til 5 personer – perfekt til familien eller vennegruppen, der drømmer om en afslappende ferie på Vestkysten.
I den charmerende stue skaber brændeovnen varme og hygge på kølige aftener, mens varmepumpen sørger for et behageligt indeklima året rundt. Det veludstyrede køkken gør madlavningen til en leg – og med opvaskemaskine er oprydningen hurtigt klaret, så der er mere tid til afslapning og nærvær. Udendørs fortsætter feriestemningen på den lukkede og delvist overdækkede terrasse, hvor der er rig mulighed for at nyde solen, grille og bare være sammen. Den grønne plæne indbyder til leg og boldspil, mens gyngen bliver et sikkert hit for de yngste. Endvidere er der udhus med plads til opbevaring.
Et skønt og indbydende feriehus, der egner sig perfekt til eget brug, udlejning eller en kombination heraf.
Området:
Området byder på meget mere end bare stranden. I gåafstand fra huset finder du også den rolige fjord, som indbyder til både afslapning og aktiviteter som kajak og SUP. Kun få minutters gang fra sommerhuset ligger både indkøbsmuligheder og en legeplads, hvilket gør hverdagen let og bekvem – også med børn. Området er desuden kendt for sine gode cykelstier, som snor sig fredeligt bag klitterne og væk fra trafikken – ideelt til både store og små eventyr. Et oplagt udflugtsmål er Hvide Sande, hvor du kan opleve den særlige stemning på en aktiv fiskerihavn.
Indretning:
Man bydes velkommen i en lys entré/fordelingsgang med god plads til overtøj og opbevaring. Herfra er der adgang til husets tre værelser – et med dobbeltseng, et med to enkeltsenge og et med en enkeltseng – alle med skabe og en rolig atmosfære. Fra gangen nås også det renoverede badeværelse med klinkegulv og bruseniche. For enden åbner huset sig op i et rummeligt og lyst opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue smelter sammen til et hyggeligt leverum med et flot lysindfald fra det store vinduesparti. Herfra er der udgang til den lukkede træterrasse, hvor ferielivet kan nydes dagen lang.
Udlejning:
Huset lejes ud gennem Esmark Feriehusudlejning: Lejeindtægt for 2025 udgør pr. 29/10 ca. kr. 102.375 + forbrugsafgifter på ca. kr. 6.777. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 96.657 eller ca. kr. 8.054 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v. Pr. 29/10 er huset allerede forhåndsbooket for kr. 39.000 + forbrugsudgifter til sæson 2026.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse