Rolig og idyllisk adresse nær København
Ren landsbyidyl i Københavns forstæder; det er ikke en kombination, man støder på hver eneste dag. Men dog er det lige netop dét, der møder jer her på Brøndbyvester Stræde 8, hvor en indbydende og rummelig villa byder selv den store børnefamilie velkommen.
Ja, der er masser af værelsesplads her, så I kan indlogere både sammenbragte og fælles børn, lave kontorafdeling, etablere det træningsrum, som I altid har drømt om, eller bare i det hele taget indrette jer komfortabelt og efter behov. Med 286 kvadratmeter kommer det vel heller ikke som en overraskelse, at værelserne generelt er store og byder på mange indretningsmuligheder.
Helt lavpraktisk rummer huset tre gode værelser i stueplan, mens førstesalen supplerer med yderligere to store værelser samt et lidt mindre (men stadigt brugbart) et af slagsen. Altså i alt seks værelser, og herudover kommer en rummelig repos med plads til opholdsareal og naturligvis et stort badeværelse på begge etager. Endeligt venter et superlækkert køkken-alrum også, hvor hele familien kan samles i det daglige, og skulle man så tænke, at udgangspunktet ikke kan blive bedre, så kan vi tilmed nævne, at der både er entré samt et separat bryggers med indgang udadtil.
I får en dejligt overskuelig grund, der giver plads til alt det, I har brug for. Her er etableret et fint fliseareal foran huset med blomsterbede, indkørsel og en bred carport. Omme bag hjemmet venter haven, der ligeledes er klassisk og indbydende med græsplæne, der afskærmes af en godt opvokset hæk, såvel som en terrasse, der vender helt ideelt mod sydvest, så den får sol i alle døgnets bedste timer.
Beliggenheden fuldender det gode udgangspunkt, for I kommer til at bo trygt og godt på en stille vej med nem gåafstand til skole, boldbaner, idrætshal, dagtilbud og indkøb. Derudover er området meget attraktivt med mange grønne, rekreative områder, mens indre København kan nås på et kvarter i bil og under 40 min. med offentlig transport.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Mathias Garde Bruun
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse