Indbydende og moderniseret familievilla i Digterparken – stilrene kvalitetsmaterialer
Godt nok er denne lyse etplansvilla fra 1994, men takket være en grundig modernisering af de indre rammer fremstår villaen fuldkommen tidssvarende. De gode, stilsikre materialer skaber en flot rød tråd, og den rummelige bolig formår med sine 181 m2 + 15m2 integreret udhus at bejle behændigt til børnefamilien. Samme familievenlige kvaliteter kan tillægges den attraktive adresse i Ballerup med alle fornødenheder i det umiddelbare nærområde. Og som et af de få huse i Digterparken har I desuden fjernvarme.
Villaen ligger i bunden af en lille stikvej, og fra vænget har I direkte adgang til et grønt friareal. Derudover får I kun 350 meter til Rema 1000, mens henholdsvis 600 og 700 meter adskiller jer fra Børnehuset Lundegården og Skovvejen Skole. I det større perspektiv er der halvanden kilometer til S-togsstationen, så de offentlige forbindelser er et reelt alternativ til at pendle i bil.
På matriklen samarbejder villaen med haven for at skabe de bedste betingelser for privatlivet. Først og fremmest ligger villaen hævet et stykke over vejniveau, og langt de fleste af husets store vinduespartier orienterer sig mod den sydvendte have. Derfor gør det ikke noget, at forhaven er holdt nem og åben, for den private følelse er helt intakt.
Indretningen byder på tre oplagte børneværelser foruden en separat forældreafdeling, og begge afsnit har glæde af sit eget stilfulde badeværelse med badeværelsesmøbler fra Uno Form. Ved værelsesafdelingen er der plads til hjemmekontoret i den brede mellemgang, og villaen er dertil indrettet med en lys entré og et pænt bryggers, inden enderne mødes i de skønne opholdsrum.
Her stiller køkken-alrummet sig i front med overordentlig god plads og elegant Svane-køkken inventar udført i en smuk kombination af trælameller og hvide flader. Der er et diskret emfang i loftet over kogeøen, og ekstra detaljer som vinkøleskab og indbygget kaffebrygger løfter hverdagen. Endda får I et praktisk viktualierum ved hånden. Og selvom det er et svært rum at trumfe, løfter den tilstødende stue helhedsoplevelsen med lyse gulve, loft til kip og et lysindfald i særklasse – blandt andet fra en skøn vindueskarnap.
En bolig, som skal ses. Kontakt os for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse