Bæredygtigt træhus på Vestamager med 190 m2, jordvarme og lave udgifter – på lukket vej og direkte til åbne marker og græssende heste
At bo på første række til åbne marker og hestefolde med vrinsk i luften og samtidig være i storbyen på en lille halv times tid – ja, det er kun de færreste forundt, men ikke desto mindre, hvad der venter de nye ejere af det moderne og bæredygtige træhus på Mortel Alle 29 på Vestamager.
I køkken-alrum, i det største soveværelse, på terrasser og i haven har man et uforstyrret kig ud over det åbne landskab. Heste, der græsser, indgår i synsfeltet. Nogle gange på afstand. Andre gange så tæt på, at man kan række en hånd over skellet og give dem en gulerod.
Når storbyen kalder, tager det godt 10 minutter at cykle til Vestamager Station. Herfra kører metroen til City på 12 minutter. Cykelturen til metroen kan stort set hele vejen følge fælledens stier. Alternativer til cykel/metro er bus, bil (22 minutters effektiv kørsel) og naturligvis cykel hele vejen (en god halv time).
Boligen er et Trelleborg-træhus fra 2021. Features er blandt andet genveks-anlæg, gulvvarme, jordvarme og energimærke A2020. Bemærk også, at driften er billig. At finde en bolig på knap 200 kvadratmeter med så lave udgifter til varme og strøm som på Mortel Alle 29 – det skal man lede længe efter.
I stueplan er køkken, alrum og stue samlet i et stort rumforløb med lysindfald fra fire verdenshjørner og god plads til familiehyggen. Familierummet har selskab af entré, badeværelse og bryggers, mens første sal byder på badeværelse, et fællesrum og tre værelser.
Husets 190 kvadratmeter suppleres af et 16 kvadratmeter stort og velisoleret anneks – perfekt til kontor, hobby og meget mere.
Familierummets store glaspartier inkluderer tre dobbeltdøre ud til en sydvendt træterrasse. Terrasse nummer to, delvist overdækket, er etableret med fliser. Haven er supernem at holde og med fuld sol fra morgen til aften, når himlen er blå.
Mortel Alle er en lukket villavej med et velfungerende naboskab. Til nabolaget hører pasning, skole, idrætsanlæg, rideskoler, indkøb, Vestamagers skove og Kalvebod Fælled.
Kontakt Estate for en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse