Moderne etplansvilla på lukket vej nær Pilegårdsskolen – med højt til loftet, lækkert lys og fantastisk rumoplevelse
Lyder det godt med en moderne, velindrettet og højloftet villa, hvor lysindfaldet og rumoplevelsen er i særklasse? Og som holder til på en lukket vej i Pilegårdskvarteret med Pilegårdsskolen som den lokale skole? Jamen, så kan kun få boliger levere varen, og én af dem er netop villaen på Starup Alle 22, som Estate udbyder til salg.
Villaen er et vinkelhus fra Eurodan, der blev bygget i 2017. De moderne features er blandt andet gulvvarme på alle kvadratmeter, genveks-anlæg, omfangsdræn, solcelleanlæg og energimærke A2020.
Arkitektonisk er villaen præget af åbning til kip i stuen og skråloft i køkken-alrummet. De to rum har glaspartier mod haven og mod lyset fra vest. I stuen er der ekstra høje vinduer og tillige et glasparti mod syd. Den udvidede loftshøjde og de markante lysindtag spiller perfekt sammen. Resultatet er et hjem, der favner det sociale liv med en lys og lækker arkitektur.
Etplansboligen rummer 151 optimalt udnyttede kvadratmeter. Køkken-alrum og stue har selskab af to badeværelser, fire værelser og et bryggers. Badeværelser og værelser er fordelt på dels en forældreafdeling, dels en børnesektion.
Såvel køkken-alrum som stue har udgang til en stor fliseterrasse i villaens vinkel. Terrassens fliser breder sig videre rundt om huset og forbinder også til indkørslen med plads til flere køretøjer (og strøm til en lade-stander).
Haven er supernem at passe, og så vender det hele helt rigtigt. Dagen igennem og ud på sommeraftenerne er der fuld sol på plænen og på terrassen.
Villaen holder til på én af de få strækninger i Pilegårdskvarteret, der er lukket. Den stille vej har et velfungerende naboskab, der formes af flere nyere børnefamilier og andre, som har været med i mange år. Nabolaget tilbyder børnepasning, mens turen til Pilegårdsskolen tager fem minutter på cykel. Adressen giver også hurtig adgang til den vilde natur i Amager Fælled, mens busser, metro fra Vestamager Station eller en halv times cykeltur kobler til Københavns centrum.
Kontakt Estate for en fremvisning på Starup Alle 22.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse