Stor familievilla med 6 soveværelser – rolig adresse med fem minutters gang til Ballerup Centret
På Hyldetoften 4 møder I en villa, som byder på uretfærdig god plads. Boligen spænder alene over 191 m2 med hele seks værelser, og i forlængelse af huset finder I et stort værksted på yderligere 35 m2. I vid udstrækning er boligen flot opdateret, men der mangler lige det sidste, før den kan kaldes indflytningsklar. Glæd jer desuden til uderummene, hvor bærhaven, hønsegården og terrassen tilbyder lidt mere end de fleste villahaver.
Som ejendom betragtet er villaen ligeledes interessant. Det oprindelige hus fra 1955 blev ombygget sidst i 60’erne, og resultatet er en bolig, som på mange måder er sin egen. Yderbeklædningenen og de røde murstensfacader står pænt med murede stik over vinduespartierne, mens det halvvalmede tag fra 2016 også er karakteristisk.
Tilbygningen betyder, at boligen har mange vinkler, hvor dagslyset kan trænge ind. Planløsningen placerer værelserne ligeligt med tre i stueplan samt yderligere tre på første sal, og med et badeværelse på hver etage er rumfordelingen fornuftig. Derudover rummer førstesal en stor repos i regulær stuestørrelse, mens stueplan er indrettet med et klassisk opholdsområde. Her får I køkken og stue i åbent forløb, og afdelingen er – ligesom størstedelen af den øvrige bolig – udført med lyse akustiklofter. I praktisk regi er der boligens bryggers og naturligvis værkstedet, som er rart at have i baghånden.
Det bedste haverum giver sig selv – den overdækkede terrasse med udgang fra stuen. Terrassen er naturligt overdækket af hustaget, og bemærk i den forbindelse de to ovenlys i overdækningen. Jeres egentlige have er vestvendt, så I får masser af sol, og drivhuset er i en størrelse, der indbyder til hjemmeproduktion.
Trods den rolige adresse er beliggenheden ganske central, og dermed har I kun fem minutters gang til Ballerup Centret. Andre pejlemærker for børnefamilien findes også lokalt, hvor både Baltorpskolen, hallen og nærmeste daginstitution ligger inden for et par hundrede meter.
Velkommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse