Stor, indflytningsklar etplansvilla nær det grønne
På Rypebakken 35 udbyder Estate Tarup & Næsby nu en flot etplansvilla, hvor såvel bolig som beliggenhed er i top. I får 209 kvm med naturen lige om hjørnet, tæt på hverdagens stop og en smuttur fra Odense C. Med en beliggenhed som denne tilgodeses særligt børnefamilien. De små kan trygt bevæge sig ud på den rolige villavej, mens der lige over gaden er stisystem, som fører jer direkte ud i det grønne. Dagtilbud, indkøb og skole ligger en gå- eller cykeltur herfra, ligesom I kan trille på den tohjulede til Tarup Center. Og centrum? Det nås på et kvarter bag rattet. Selve grunden tæller 1.038 kvm. Foran finder I en dobbelt garage med tilhørende disp. rum, og bag huset folder haven sig ugeneret og solrigt ud. Her er flere terrasser at vælge imellem: én stor, delvist overdækket mod vest og to mindre mod haven, så I kan følge solen hele dagen. Et lille legehus gemmer sig desuden bagerst i haven til glæde for de mindste beboere. Også inden døre er der lys og luft på menuen. Brede vinduespartier og ovenlys lader solens stråler vandre gennem rummene, mens hvide vægge og ensartede gulve binder hele herligheden sammen. Entréen byder velkommen med god skabsplads. Herfra åbner boligen sig i ét stort opholdsrum, hvor I i den ene ende finder stuen med kig til haven, mens den anden ende samler spisepladsen omkring det stilrene køkken. Et depot får I også, og hertil kommer to badeværelser, fem værelser og et bryggers med egen indgang.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Chris Bertelsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse