Velholdt villa centralt i Skødstrup
Velkommen til Grenåvej 700 i Skødstrup – en rummelig og velholdt bolig, hvor du får mange kvadratmeter for pengene. Huset byder på en god planløsning med store, regulære rum, to dejlige terrasser og en attraktiv beliggenhed kun 200 meter fra skole og daginstitutioner.
Boligen rummer tre gode soveværelser, hvoraf det ene er placeret på førstesalen sammen med et stort, lyst repos, der i dag fungerer som hjemmekontor med plads til to arbejdsstationer. I stueetagen finder du to lyse stuer med et skønt lysindfald, et moderniseret køkken, et stort badeværelse og et rummeligt bryggers.
Indretningen er både praktisk og indbydende, og hjemmet har en atmosfære, der indbyder til familieliv, fællesskab og ro. Ejendommen er løbende vedligeholdt og opdateret med fokus på både komfort og energiforbedringer.
Der er installeret ny varmepumpe i 2013, tagrender, endespær og gavl er udskiftet i 2020, og skotrenden blev udskiftet i 2021. I 2022 blev radiatorerne i køkkenet og på repos udskiftet, og samme år blev gulve, krybekælder og skunke efterisoleret. I 2024 er der desuden monteret nye 3-lags vinduer mod nord, og køkkenet er moderniseret med moderne løsninger og flot finish fra et ældre køkken.
Der er på ejendommen ydermere installeret ellader til elbil (lejeløsning via OK), som køber kan overtage. Udendørs venter to gode terrasser, hvor du kan nyde solen. Haven er nem at holde og byder på god plads til leg og udeliv.
Beliggenheden gør hverdagen nem – her bor du tæt på både skole, daginstitutioner, indkøb, letbane og naturskønne områder, samtidig med at du har let adgang til både Aarhus og Djursland.
Alt i alt er dette en bolig med masser af plads, god vedligeholdelseshistorik og en attraktiv beliggenhed – perfekt til familien, der ønsker en solid base i trygge omgivelser.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jakob Møller
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse