Morderne familievilla fra 2015 tæt på skov og skole
Det er ikke ofte, du får chancen for at købe en villa, der kun har 10 år på bagen i Engelsborg – men det kan du nu. Engelsborg er et populært kvarter, der blev grundlagt i 1970’erne, hvor mange af områdets huse stammer fra. Dengang tænkte byplanlæggerne helhedsorienteret: stisystemer, grønne områder, skoler og trygge rammer. Det mærker du stadig i dag. Her får du en kort og sikker skolevej til Vestervang Skole (ca. 800 meter), Netto blot 300 meter fra døren – og ikke mindst Undallslund Skov som nærmeste nabo. Her kan du udfolde dig, uanset om du er til vandreture, mountainbike eller løb. Skoven er et frirum og en legeplads for alle aldre – og kun få minutters gang væk.
Villaen byder på hele 164 m² bolig – og til ham (eller hende) der har alt, er der desuden 70 m² garage med to porte. En ægte familievilla, der leverer alt det, du forventer: moderne komfort, god planløsning og en attraktiv beliggenhed for enden af en blind villavej med et stort fællesareal lige udenfor døren.
Når du parkerer i den rummelige garage – som også rummer plads til hobby, opbevaring og værksted – træder du ind via bryggerset med plads til tøjvask, skabe og teknik. Til gæsterne er der naturligvis en præsentabel entré, som leder forbi børneafdelingen med to gode værelser med skabe samt et badeværelse. Her finder du også et praktisk viktualierum.
Husets hjerte er det store alrum, som ligger centralt i boligen og byder på masser af dagslys fra de store vinduespartier. Det stilrene, hvide køkken med grebsfrie fronter har direkte udgang til terrassen – perfekt til sommeraftener, hvor madlavningen kan kombineres med grill og samvær. Der er god plads til det lange spisebord, og dobbeltdørene til terrassen giver et naturligt flow mellem ude og inde. Fra alrummet er der adgang til et ekstra værelse, der også egner sig ideelt som kontor.
Forældreafdelingen byder på soveværelse med walk-in closet og badeværelse med både kar og bruseniche. Badeværelset har desuden adgang fra gangen, så gæster nemt kan benytte det uden at gå gennem soveværelset.
Opholdsstuen udgør vinklen på huset og skaber både hygge og sammenhæng mellem terrassen og stuens opholdsmiljø. De store hjørnevinduer fra gulv til loft giver et fantastisk lysindfald og udsigt til haven – et rum, der indbyder til ro og afslapning. Haven er ugeneret og nem at holde, med plads til både leg, afslapning og samvær.
Huset er opført af et lokalt byggefirma i samarbejde med sælger, og er gennemtænkt til en funktionel hverdag med børn – en moderne bolig, hvor alt er skabt til at fungere i praksis.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse