Andelsbolig med en dejlig central beliggenhed i maritime omgivelser ved Gråsten havn, hvorfra du kan nyde udsigten til vandet og havneområdet.
Boligen ligger i gåafstand til Gråsten centrum, hvor du både finder gode indkøbsmuligheder, bus- og togstation med hyppige afgange til blandt andet Sønderborg og Flensborg, bibliotek samt mange forskellige fritidsaktiviteter til alle aldre. Der er fra ejendommen heller ikke langt til Ulsnæscentret med butikker, Sundhedshus, apotek med mere.
Der er også gåafstand til skoven, vandet ved Sildekule og Nybøl Nor, Gråsten Slotssø, Slotshaven og Den Kongelige Køkkenhave.
Andelsboligen er opført i 2001 og ligger i en pæn ejendom med parkeringsmuligheder samt redskabsrum, som hører med til boligen. Der er også elevator, så her er god mulighed også for gangbesværede at bo.
Indretning: Entré med klinkegulv og gulvvarme samt garderobeskab. Pænt og lyst køkken med mange skabe, hvor der er mulighed for at fjerne et køkkenskab og montere en opvaskemaskine. Fra køkkenvinduet er der en flot udsigt til Skagen-husene med skoven i baggrunden, vandet og den mindre strand ved havnekanalen. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen. Der er gennemgående parketgulv i køkken og stue. Fra stuen har du udgang til en dejlig og hyggelig altan med en fantastisk udsigt til vandkanalen og Sildekule. Samme udsigt har du også fra stuen. Stort lyst soveværelse med parketgulv og skydedør ind til stuen samt adgang til badeværelse. Der er lavet afskærmning til soveværelset med skabe, så gæster kan gå på toilet uden at gå direkte ind i soveværelset. Fra soveværelset er der også en fantastisk udsigt til vandet og et dejligt lydindfald fra det store vindue. Badeværelset er med gulvvarme, lyst skabsarrangement, bruseniche, teknikskab samt tilslutning til vaskemaskine og tørretumbler.
En attraktiv andelsbolig i skønne maritime og naturskønne omgivelser nær centrum.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse