Huset: Her er tale om en virkelig spændende ejendom med en lang historie helt tilbage til 1847, hvor denne prægtige 4-længede klitgård med et samlet areal på ikke mindre end 420 kvm. blev opført på den dengang barske og øde vestkyst. I dag fungerer ejendommen som et fantastisk flot, særdeles velholdt, gennemmoderniseret, charmerende og meget rummeligt sommerhus, beliggende på en 2.025 kvm. stor grund i et fuldt udbygget sommerhusområde i et af Danmarks mest populære ferieområder, kun 2 km. nord for Søndervig og det nyopførte Lalandia Aqua-Dome. Ejendommen fremstår med meget charmerende unik lukket pigstens-belagt atriumgård og flot muret rødstensfacade, sprossede termovinduer i træ og flot nyere stråtag på hele ejendommen. En ejendom med et hav af muligheder, som er svært at beskrive fyldestgørende med ord og billeder. I stedet bør den SES OG OPLEVES - SÅ BOOK ENDELIG EN TID TIL EN FREMVISNING.
Området: Ejendommen er beliggende let tilbagetrukket fra Houvig Klitvej. Der er ca. 500 meter via grusvej og sti til den brede hvide sandstrand, med de historiske bunkere og de blå bølger ved Vesterhavet, og ca 2 km.til 18 hullers golfbane, og 2 km. til centrum af Søndervig, med det pulserende feriemiljø med masser af butikker, spisesteder og et af nordeuropas største vandlande,samt 3 km. til Vestkystens populære gårdbutik med luksus- og specialprodukter og råvarer.
Indretning: Entre med god plads til fod- og overtøj. Meget rummeligt nyere køkken med sorte låger, og fyrretræsgulv samt åben forbindelse til spisestue og opholdsstue ligeledes med fyrretræsgulv og charmerende lofter med synlige bjælker. Nydeligt lyst badeværelse med bruser og gulvvarme. Bryggers med vaskemaskine/tørretumbler, gulvvarme og med adgang til den skønne pigstensbelagte atriumgård, hvor der næsten altid er læ og mulighed for at nyde solen total ugeneret. 3 fine soveværelser, det ene med adgang til tilhørende flot nyere badeværelse med gulvvarme og kar bad, samt bruserum. I oprindelig udhusbygning er der desuden indrettet meget rummelig og hyggelig loungeafdeling , lækkert aktivitetsrum med billard bord og bordtennis, kæmpe soverum med 5 sovepladser. Soveværelse med Stort badeværelse med badekar, bruser og gulvvarme. Desuden integreret værksted og garage.
Udlejning: Huset lejes ud gennem Esmark Feriehusudlejning, hvor huset får MEGET fine gæsteanmeldelse. Lejeindtægt til ejer i 2023 udgør kr. 213.314,- + ca. kr. 49.000,- i forbrugsafgift. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det ca. kr. 218.600 eller ca. kr. 18.200,- pr. måned efter skat i tilskud til rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejd.skat, ejd.værdiskat, forsikring, renovation, vedligehold m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse