Lys, havluft og strandliv – gennemført sommerhus i naturskønne omgivelser
Huset:
Skønt og velholdt sommerhus på 120 m² beliggende på en enestående, 1.401 m² stor klitgrund – kun 150 meter fra Vesterhavet og Årgabs brede sandstrand. Huset fremstår lyst og indbydende med klassisk træfacade og gode energiløsninger som luft-til-vand varmepumpe, solfangere og nyere brændeovn. Det åbne opholdsrum med køkken og stue er husets naturlige samlingspunkt, hvor der er god plads omkring spisebordet, og stuen indbyder til afslapning foran brændeovnen. Køkkenet er veludstyret med bl.a. opvaskemaskine, mikroovn og fryser. Boligen rummer tre gode soveværelser med dobbeltsenge og skabsplads samt to badeværelser med gulvvarme, bruseniche og toilet. Derudover er der både vaskemaskine og tørretumbler. Som en ekstra luksus byder huset på sauna og spa i tilknytning til det største badeværelse – perfekt til afslapning efter en dag ved havet. Den vestvendte terrasse er delvist overdækket og afskærmet, så du kan nyde solen, finde læ og samle familie og venner til hyggelige stunder med grill. Fra grunden fører en sti direkte til stranden, og med kort afstand til Hvide Sande får du både ro, natur og byliv inden for rækkevidde.
Området:
Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord indbyder til gode gå- eller cykelture i den storslåede natur og samtidig til oplevelser og aktiviteter hele fjorden rundt. Desuden er den hyggelige havneby Hvide Sande et besøg værd. Her finder I aktiviteter for hele familien, hvad enten I er til shopping og restaurantbesøg eller masser af spænding på vandet. Samtidig er Årgab et populært og roligt område, hvor I er i gåafstand til byen, der også har meget gode indkøbsmuligheder.
Indretning:
Ved ankomst til huset mødes du af en praktisk ladestander til elbil, og herfra træder du ind i en entré med god opbevaringsplads til overtøj og sko. Entréen åbner sig videre op i husets lyse og indbydende opholdsrum, hvor ovenlysvinduerne sikrer et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære. Her er køkken, spiseplads og stue samlet i ét åbent leverum, der danner den naturlige ramme om både hverdag og ferieliv. Fra opholdsrummet fordeler boligen sig i to separate afdelinger. I den ene ende finder du et soveværelse samt et større badeværelse med wellnessafdeling, hvor både sauna og spa indbyder til afslapning. I modsatte ende ligger yderligere to gode værelser samt et gæstebadeværelse.
Fra opholdsrummet er der desuden to udgange til den store, dejlige terrasse, som naturligt forlænger boligen ud i det fri og skaber en fin sammenhæng mellem inde- og udeliv.
Udlejning:
Huset lejes ud gennem DanWest Feriehusudlejning: Lejeindtægt for 2025 udgjorde ca. kr. 217.514 + forbrugsafgifter på ca. kr. 11.983. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 192.921 eller ca. kr. 16.076 pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v. pr. 17/4 er huset forhåndsbooket for kr. 214.838.-
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse