Charmerende og ideelt beliggende fritidshus på smuk, kuperet naturgrundmed fantastisk udsigt til klitter og fredet landskab.
Huset: Dette virkelig hyggelige, lyse og charmerende fritidshus byder på en skøn atmosfære og en fremragende beliggenhed. Huset er nydeligt moderniseret og blev indvendigt nymalet i 2021, hvor der bl.a. kom nyt køkken, delvist nye møbler samt en varmepumpe til. Den oprindelige bolig fra 1962 har i 2024 desuden fået en delvis ny, smuk træfacade, og fremstår i dag med både nymalet facade, nymalet eternittag og hvide plast vinduer over det meste. Ejendommen ligger på en helt vidunderlig, 1.895 kvm stor og markant kuperet lyngklædt naturgrund i det eftertragtede sommerhusområde Skodbjerge. Herfra er der en imponerende udsigt over Ringkøbing Fjord, det fredede naturområde og klitterne. Til huset hører både en pragtfuld og meget læfyldt delvist overdækket østvendt terrasse og en skøn sydvestvendt terrasse, hvor stilheden og den betagende, uspolerede udsigt over det store naturområde mod syd kan nydes fra første parket. Her kan man følge solen fra de tidlige morgentimer i øst, til den langsomt forsvinder bag klitterne mod vest på de lune, lyse sommeraftener. Endvidere er her også en fantastisk dejlig havestue, der kan nydes på alle tider af året, og i den kolde tid nemt kan opvarmes med en terrassevarmer. Her er der læ for vinden og mulighed for masser af dagslys og sol, og en skøn og uspoleret udsigt mod klitterne.
Området: Skodbjerge-området er et fantastisk skønt og meget kuperet naturområde, som er beliggende ca. 12 km syd for Hvide Sande. Hvide Sande byder på en aktiv og spændende fiskerihavn, lystbådehavn, mange butikker, svømmehal. Endvidere er der ca. 13 km til det store aktivitetscenter SeaWest, hvor der er vandland, bowling, hoppe-loppeland, minigolf, wellness- og fitnesscenter. Fra området er der cykelstiforbindelse til både Nymindegab, Hvide Sande og helt til Søndervig.
Indretning: Nydeligt nyt køkken med parketgulv og loft til kip. Åben forbindelse til meget hyggelig og pænt møbleret spise- og opholdsstue, med brændeovn og ligeledes med parketgulv og loft til kip, herfra er der adgang til skøn øst vendt morgen terrasse. Fordelingsgang med dør til den syd-vest vendte terrasse. Fint og nyere velindrettet badeværelse med klinkegulv og gulvvarme samt bruseniche. Stort soveværelse med dobbelt seng. Værelse med 2 enkelt senge og adgang til lille hems. Fra stuen er der desuden adgang til en hyggelig syd-vest vendt udestue, med vinduer fra gulv til loft, hvor I kan nyde udsigten med en kop kaffe og forlænge og bevare feriestemningen selv i den køligere tid på året. Herudover er der et mindre, men fint fritliggende redskabsskur.
Udlejning: Huset lejes ud gennem Feriepartner Hvide Sande: Lejeindtægt for 2025 udgør pr. 29/11 kr. 98.350 + forbrug ca. kr. 8.600. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 94.904. eller ca. kr. 7.908. pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring,renovation, ejendomsværdiskat, m.v. I 2026 er huset indtil videre forhåndsbooket for kr.31.200 + forbrugsudgifter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse