Velholdt og opdateret villa i Brønshøj – 202 gode etagemeter inkl. 101 m2 fuld istandsat kælder
På en lille, fredelig villavej i Brønshøj møder I denne fine villa, som gør sit til, at kvarteret kan kaldes for hyggeligt. Villaen fra 1935 er et klassisk bekendtskab med et arkitektonisk snit, der har hentet et par finesser hos den typiske bungalow. Men alligevel er huset helt sit eget. Grundigt vedligehold og pæne opdateringer resulterer i et godt udgangspunkt, og med hele 202 etagemeter er pladsen rigelig.
En grund på 838 m2 betyder, at der er blevet plads til udeområder på begge sider af huset, som følgelig ligger behageligt tilbagetrukket fra vejen. Haven er rig på varieret beplantning, og forhavens store, overdækkede terrasse er et skønt islæt. Samtidig har baghavens hyggelige, private udemiljøer et næsten eventyrligt præg, når frugttræerne blomstrer.
Selve ejendommen er vedligeholdt med udskiftning af tag og vinduer, men i den forbindelse har man bevaret husets karakteristika – for eksempel den fine overdækning ved indgangspartiet. Indenfor tager et højt stueplan imod, og på tværs af alle rum er stemningen lys og let. I front placerer leverummene sig med to skønne stuer en suite, og disse forbindes af et sæt franske skydedøre, som hører til boligens indtagende detaljer. Den sidste stue ligger separat og har direkte forbindelse til den sydvendte, overdækkede terrasse, og skulle I have behov for et ekstra værelse, kan rummet uproblematisk inddrages.
Boligen rummer allerede et lyst værelse, inden køkkenet og badeværelset afrunder etagen – begge i flot opdateret stand. Dertil er huset udstyret med en fuld, renoveret kælder, hvor størstedelen er indrettet med gulvvarme samt omfangsdræn, hvilket bidrager til et både komfortabelt og anvendeligt underetageareal. Et stort vaskerum og fem disponible rum i varierende størrelser giver jer god plads til alt det ekstra som hobbyrum, værksted og opbevaring.
Omkring jer folder Brønshøjs rolige villakvarter sig ud, og lige rundt om hjørnet finder I Den Lille Skole, ligesom ejendommen ligger i det attraktive Brønshøj skoledistrikt. Folkeskole og pasningsmuligheder får I også i nærområdet, mens I derudover har en lille kilometer til de mange butikker og supermarkeder på Frederikssundsvej. Samtidig er der kort gå- eller cykelafstand til metroen i Vanløse, hvilket gør hverdagen nem for både pendlere og børnefamilier. Desuden er der overkommelig cykelafstand med tyve minutter i sadlen til Indre By.
Velkommen til Tårnholmsvej 8.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse