Skøn, lys familievilla i Digterparken – fire værelser og to badeværelser
Selvom de fleste villaer ganske givet går for at være gode bud til børnefamilien, er nogle bud bare bedre end andre. Se for eksempel nærmere på denne villa i Digterparken i Ballerup, hvor I får fire gode værelser, to stilrene badeværelser og hele to lyse stuer foruden et køkken-alrum. Ovenikøbet fremstår villaen fra sin bedste side med et velholdt ydre og flotte, lyse opdateringer indenfor. Altså kan I roligt flytte ind, som det er.
Viggo Barfoeds Alle består af små, lukkede vænger, og det rolige nabolag indrammes af grønne områder til flere sider. Faktisk grænser kvarteret op til Egebjerg Naturpark, og de rekreative arealer gemmer på fodboldklubbens boldbaner, som må siges at høre til de bedst beliggende i Storkøbenhavn. I praktisk regi er I ligeledes godt dækket ind med indkøbsmuligheder, daginstitution og Skovvejen Skole som en del af det lokale fundament.
Derfor giver det også god mening, at villaen henvender sig til jer med hjemmeboende børn. Indretningen byder på oplagte afdelinger til forældre og børn, og mens forældresoveværelset har sit eget badeværelse, er det andet badeværelse udstyret med både bruseniche og badekar. Sidstnævnte er endda placeret i en betagende vindueskarnap.
Med tre skønne opholdsrum at vælge imellem, er indretningsmulighederne mange. Også køkken-alrummet har en vindueskarnap til at forstærke lysindfaldet, og inventaret stemmer i med et hyggeligt anslag i form af fyldningselementer, vitrineskabe og træbordplader. Gennemgående gipslofter og flotte, lyse gulve gør kun helheden bedre, og det samme gælder for husets mange udgange til haven.
En tæt hæk pakker haven ind og garanterer, at I kan opholde jer uforstyrret i det fri. Der er anlagt et par fine terrasser mod øst og vest, hvor den østvendte side nærmest har karakter af en charmerende gårdhave.
En villa, der er en fremvisning værd – kontakt os for mere information.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse