Meget eftertragtet og populær andelsbolig med udsigt over Beddingsøen
Andelsboligen:
Meget eftertragtet og centralt beliggende andelsbolig med flot udsigt over Beddingsøen m.v. Fra stuen er der udgang til en dejlig, sydvestvendt, lukket terrasse med samme flotte udsigt som fra stuen og køkkenet. Bygningen er opført i maritim stil, og hele andelsboligprojektet, som er opført af lokale håndværkere, er topisoleret med lavt energiforbrug og er desuden meget allergivenligt med træ- eller flisegulve. Til boligen hører der eget "opvarmet" depotrum, fælles "opvarmet" cykelrum og fælles affaldsrum samt fælles offentlig P-plads, hvor man frit kan holde. Den udvendige vedligeholdelse varetages af andelsboligforeningen.
Beliggenhed:
Andelsboligen er særdeles centralt og attraktivt beliggende med kun et stenkast til vandet med den lille fiskerihavn og lystbådehavn samt Ringkøbings velholdte og smukke gamle bydel som nærmeste naboer, og med en ganske kort spadseretur til byens spændende torv og centrum. Herved kommer Nordsøværftets gamle arealer atter til ære og værdighed, ved at bygningen er opført i maritim stil.
Indretning:
Lyst, åbent og meget funktionelt køkken med hvidt inventar. Hyggelig, lys og rummelig opholds-/spisestue med udgang til dejlig, sydvestvendt, lukket terrasse. Fra stuen, køkkenet og terrassen er der flot udsigt over Beddingsøen m.v. Værelse med fast dobbeltskab. Godt soveværelse med 4 faste skabe. Badeværelse med flisegulv m/varme, flisevægge, flisebeklædt bruseniche og hvidt badeværelsesmiljø. "Bryggers" med flisegulv, faste skabe og bord samt installation til vaskemaskine og tørretumbler. Entré/gang med åben garderobe. Der er trægulv i stuen, køkkenet og de 2 soverum samt i entréen.
Køber skal påregne sig udgift til gulvslibning og lakering samt maling af samtlige vægge og lofter i hele boligen.
Den samlede månedlige boligafgift består af: Boligafgift på kr. 3.886 + fællesudgifter / ejerforenings- kontingent på kr. 950= i alt pr. måned kr. 4.836 - (Tv-pakke fra You-see kan tilkøbes - der kan vælges mellem stor, mellem og lille tv-pakke).
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse