Hyggeligt, moderniseret og velbeliggende ældre sommerhus med bl.a. flot nyere AUBO køkken fra 2021.
Huset:
Charmerende, velbeliggende og flot løbende moderniseret fritidshus på 66 kvm. oprindelig opført i 1974 med facade i træ, overvejende nyere pvc-vinduer og tag af tagpap, beliggende på en dejlig 2004 kvm. stor naturgrund, kun 2 km. syd for den livlige ferieby Søndervig. Fritidshuset er løbende moderniseret og fremtræder indvendigt virkelig dejligt, lyst, og venligt overalt, med bl.a. skønt nyere AUBO-køkken fra 2021, fine nyere gulve og troldtelt-lofter, sprøjtemalede fyldningsdøre og pænt opdateret badeværelse med bruser, nyere klinkegulve m/varme m.m. Desuden skøn og stor nyere sydvendt træ-terrasse fra 2022, samt ældre carport. Til Vesterhavets blå bølger og den hvide sandstrand er der 6-7 minutter til fods.
Området:
Søndervig har igennem mere end 100 år været kendt som en attraktiv og populær ferie- og badeby, der i dag byder på bl.a. på 2 supermarkeder, et væld af øvrige butikker, restauranter, 18 hullers helårsgolfbane samt det store Lalandia Feriecenter med kæmpe bl.a. stort badeland, Monky Tonky land, bowlingcenter og spisesteder mm. Byen samt området oser af liv og charme hele året rundt. Der er desuden kun ca. 10 km til den hyggelige købstadsby Ringkøbing og ca. 12 km til turist- havne- og fiskeribyen Hvide Sande.
Indretning:
Entre med god plads til fod- og overtøjet, samt skabsplads, og lille niche med vaskemaskine. Virkelig dejligt nyere lyst AUBO-køkken fra 2021 åben forbindelse med skøn lys og rummelig sydvendt spise- og opholdsstue, med indbygget pejseindsats og videre adgang til den store nyere sydvendte træ-terrasse. I stuen er der mulighed for 2 ekstra sovepladser, idet sofaen kan slås ud og anvendes som sovesofa. Soveværelse med 2 enkelt senge og skabe. Værelse med 2 sovesofaer, som kan slås ud, så der er seng fra væg til væg. Dejligt moderniseret badeværelse med bruseniche og klinkegulv m/varme.
Desuden 23 kvm. carport m/ lille integreret redskabsskur.
Udlejning:
Huset er ikke tilmeldt udlejning, og kan således overtages uden nogen form for udlejningsforpligtelse. Der foreligger udlejningsbudgetter fra anerkendte lokale udlejningsbureauer. Forhør venligst nærmere hos Estate Vestjylland.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Hans Jørgen Lauridsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse