Stort fritidshus med 4 værelser – Perfekt til den store familie eller til udlejning.
Huset:
På en 2.116 m² stor grund med grønne beplantninger og skønne uderum, finder I dette rummelige fritidshus, ideelt beliggende i det attraktive Bjerregård-område tæt på både natur og Vesterhavet.
Huset er opført i hvide letbetonsten med sorte tagplader og fremstår med hvide plastvinduer i langt størstedelen af huset. Boligen byder på intet mindre end fire gode værelser, hvilket gør den oplagt for den store familie. Opholdsrummet samler køkken, spiseplads og stue i ét, og skaber en hyggelig ramme om ferielivet. Køkkenet har god bordplads og er praktisk placeret i åben forbindelse med resten af rummet. Gulvene er enten klinkebelagte eller lagt med et pænt parketgulv, afhængigt af rummenes funktion. Opvarmningen sker via el og brændeonv, men huset er i 2022 blevet opgraderet med tre moderne varmepumper, hvilket sikrer en mere energieffektiv drift. Udendørs venter flere hyggelige kroge – her er terrasse både mod øst og vest, så solen kan nydes hele dagen. Derudover findes en overdækket terrasse i forlængelse af garagen/skuret, hvor et praktisk halvtag giver læ og mulighed for udeliv i al slags vejr.
Området:
På Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord indbyder til gode gå- eller cykelture i den storslåede natur og samtidig til oplevelser og aktiviteter hele fjorden rundt. Desuden er den hyggelige havneby Hvide Sande et besøg værd. Her finder I aktiviteter for hele familien, hvad enten I er til shopping og restaurantbesøg eller masser af spænding på vandet. Samtidig er Bjerregård et populært og roligt område, hvor der også er gode indkøbsmuligheder lige i nærheden.
Indretning:
Ved ankomst til huset finder man til venstre for hovedindgangen adgang til et praktisk skur, hvor den forreste del er indrettet som funktionel vaskeafdeling. Indenfor bydes man velkommen i en rummelig entré med god opbevaringsplads. Herfra fortsætter man ind i en fordelingsgang, som binder husets rum fint sammen. Gangen giver adgang til fire værelser – heraf to store og to mindre – samt til husets badeværelse. I den ene ende af huset åbner rummet sig op til det store, lyse opholdsrum, hvor stue og spiseområde smelter sammen med det åbne køkken, som ligger til højre i rummet. Her er god plads til fælles samvær, madlavning og afslapning. Der er direkte udgang til terrasserne fra begge de store værelser samt fra opholdsrummet, hvilket giver let adgang til udelivet og gør det nemt at lade ude og inde smelte sammen.
Udlejning:
Nuværende ejere har ikke brugt huset til udlejning, men der foreligger udlejningsbudget fra lokal annerkendt feriehus udlejer på kr. 83.565. årligt. Ved 60/40 reglen og 34% skat giver det kr. 76.289. eller ca. kr. 6.357. pr. måned efter skat i tilskud til evt. rente og afdrag på lån, forbrugsafgifter, ejendomsskat, forsikring, renovation, ejendomsværdiskat, vedligeholdelse m.v.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse